tirsdag den 8. maj 2018

Nyhedsbrevet i lettere design

Jeg har givet pdf-versionen af nyhedsbrevet en lettere brush-up, og jeg vil benytte lejligheden til at give et par tips til at også du kan lave nogle både flotte men også robuste skabeloner.

Forsiden

Baggrundsbilledet på forsiden er fra openclipart.org: https://openclipart.org/detail/172571/bird-branches. Fordelen ved at bruge billeder fra openclipart.org er at de er licenseret på en måde, hvor kunstneren er beskyttet mod tyveri og plagiat, men på en måde hvor billederne kan anvendes af alle som ønsker det. Vær opmærksom på, at de fleste billeder som findes på internettet reelt er omfattet af copyright.

Nyhedsbrevet er i øvrigt licenseret under en Creative Commons licens, hvilket betyder at alle og enhver må bruge artiklerne, herunder publicere dem (kommercielt eller ikke-kommercielt), men kun hvis man huske at fortælle, hvor artiklen kommer fra.

Jeg har beskåret billedet en lille smule, for at få fuglen til at sidde det rigtige sted. Billedet er indsat i baggrunden ved at anvende en special sideskabelon til forsiden. I sidetypografien vælger jeg fanen Område og anvender Bitmap:


Med hensyn til hvordan billedet skal beskæres, skaleres og placeres, kommer lidt an på situationen. Ofte handler det om at prøve sig frem og ikke give op.

På forsiden har jeg placere i alt seks rammer, som giver mig funktioner lidt hen ad at DTP-program. Formålet med at putte indholdet i rammer er at kunne kontrollere forskellige parametre, f.eks. at låse placering og størrelse samt evt. også indholdet. På forsiden er det kun rammen, hvor måned og år vises, der er redigerbar. Hvis du laver skabeloner som andre skal bruge, er det en rigtig god ide at låse elementerne, for ved at låse så mange parametre som muligt, undgår du "forkert" brug, og skabelonen fremstår mere professionel og robust.

De enkelte elementer er farvelagt på forskellige måder. Indholdsfortegnelsen er f.eks. farvelagt ved at vælge en farve som baggrund for indholdsfortegnelsen. Rammen i venstre kolonne er farvelagt på rammen med en anelse gennemsigtighed. Læg mærke til hvordan den lodrette bjælke til venstre ligger nedenunder den vandrette ramme med "Nyhedsbrev". Det giver et indtryk af dybde og lag.

De to pile med tekst er tegneobjekter som er forankret "Til ramme", og da rammen er indholdsbeskyttet, ja så ved jeg at pilene ikke flytter sig ved en fejl.

Den eneste svaghed jeg har valgt at implementere her, er indholdsfortegnelsen som er placeret inde i en ramme med fast størrelse. Jeg risikerer her at der bliver mere indhold end der er plads til. Det må jeg holde øje med, og alternativet ville være endnu værre; nemlig at rammens størrelse tilpasser hvor meget indhold der er. Det vil betyde at det indhold der står længere med på siden, flytter sig.

Jeg har nederst på siden indsat et "tvunget sideskifte". Der er flere årsager til det, nemlig at skifte sidetypografi og dermed layout samt at nulstille sidetallet.

Følgende sider

Brødteksten er sat med en serif-skrifttype 12 pt. Overskrifterne er sat med sans-serif 18 pt. Forholdet mellem brødtekst og overskrift er altså 1:1,5, hvilket er en god tommelfingerregel. Jeg anvender af og til to niveauer, men det er sjældent.

I sidefoden står sidetallet inde i et LibreOffice-logo, hvilket er en lille smule risikabelt, fordi placeringen meget let kan skride. Det sikrer jeg mig imod ved at låse både indhold, placering og størrelse. Så burde der ikke ske noget, med mindre jeg en dag skriver mere end 99 sider. Den skifter fra højre til venstre placering, hvilket jeg har opnået ved at fjerne markeringen i sidefoden "Samme indhold på højre/venstre-sider".

Release-planen var før indsat som en sektion med link til et andet dokument, hvor planen var indsat som en tabel. I denne skabelon har jeg indsat et DDE-link til et regneark:


Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb
5.4

.6








6.0 .2 .3 .4 .5
.6
.7



6.1




.0 .1 .2 .3 .4
.5

Godt nyt om tilgængelighed

LibreOffice har, lige som mange open source programmer, stor fokus på tilgængelighed. Tilgængelighed er et begreb, som dækker forskellige tekniske løsninger som sikrer at brugergrænsefladen er maskinlæsbar, primært for blinde brugere, som får teksten på skærmen læst op.

Læs mere om tilgængelighed i LibreOffice her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/tilg%C3%A6ngelighed

Det er som sådan ikke særlig svært at gøre brugergrænsefladen tilgængelig, det vanskelige er at finde de steder, hvor det mangler at blive gjort.

Senest har The Document Foundation bedt det franske firma Hypra om at udvikle et værktøj, som tjekker programmets kildekode for fejl.
Der er med andre ord ikke tale om et værktøj til slutbrugere, men et hjælpeværktøj til udviklerne.
Værktøjet bruges af udviklerne til at tjekke om brugergrænsefladen lever op til kravene til tilgængelighed. Og allerede nu har det vist sig nødvendigt, for en skanning af kildekoden viser problemer med tilgængeligheden i 434 af 981 dialoger. I nogle tilfælde skyldes problemet at der ikke er lavet en relation mellem en etiket og et felt, og andre steder mangler der standard genvejstaster eller forklarende pop-up tekst til knapper.

Resultatet fra den første skanning vil resultere i en række små "easy hacks" (lette programmeringsopgaver for begyndere) og på sigt skal al ny og ændret kode skulle skannes før det bliver godkendt.

tirsdag den 1. maj 2018

Administration af brugeroplysninger

Når du bruger LibreOffice har du mulighed for at registrere din personoplysninger i programmet. Hver gang du gemmer et dokument, bliver dit navn skrevet ind som "forfatter". Når du sender breve, en faktura eller lignende, kan du automatisk få indsat oplysninger fra brugeroplysningerne. Ligeledes benytter ændringsstyring dit navn.

Hvis du er privat bruger er det ikke noget problem at gå ind i Funktioner - Indstillinger - Brugerdata.

Men forestil dig så en virksomhed eller myndighed med måske flere hundrede medarbejdere. Skal hver enkelt bruger selv gå ind samme sted for at skrive sit navn, sin e-mail adresse o.s.v.?

Indtil nu er det sandsynligvis foregået på den måde. Alternativt skulle en programmør generere en kompliceret XML-fil for hver medarbejder, for at lade en systemadministrator distribuere filerne ud til de enkelte medarbejdere.

Fra version 6.1 bliver det muligt at bruge Active Directory til at konfigurere en GPO (Group Policy Object), som definerer en LDAP-service, hvorfra informationerne hentes.

Det sker ved at systemadministratoren downloader en GPO-skabelon fra internettet og importerer den i AD'et. Med skabelonen kan systemadministratoren definere LDAP-servicen med servernavn, netværksport, DN, brugerobjektets navn samt nøgle.

Herefter kan systemadministrator opmærke oplysningerne i AD'et til felterne i LibreOffice.

Hver gang en bruger starter LibreOffice fra Windows, vil programmet automatisk hente brugeroplysningerne fra AD'et via LDAP på baggrund af det Windows login brugeren anvender.

Blog-artikel: https://mikekaganski.wordpress.com/2018/04/27/configuring-libreoffice-using-gpo-to-take-user-data-from-active-directory/
Tidligere artikel om administration vha. Windows Registry og GPO: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Windows


søndag den 29. april 2018

Stavekontrolden 2.4 er frigivet

af Esben Aaberg

Den 15. april 2018 frigav vi Stavekontrolden 2.4.
Denne version føles som drægtig elefant, fordi projektet pludselig blev meget større end først planlagt. 2½ år er der gået, hvilket er for lang tid og det er bestemt noget vi vil prøve at undgå i fremtiden. 

En større rettelse i byggescriptet medførte at skeletterne begyndte at rasle ud af skabet. Mange gamle småfejl, fra den oprindelige ordhøst, blev til store synlige nye fejl. Da vi helst ikke udgiver med nye kendte fejl, betød det at andre stabile rettelser heller ikke kunne frigives, mens der blev luset ud i de gamle småfejl.

Over 8500 ord er enten blevet lagt ind eller ændret i forhold til version 2.3 af Stavekontrolden, hvilket svarer til ca. 8% af alle ord der er i ordbogen.

Yderligere forbedringer i denne version, er en del tilføjelser vedr. ordsammensætning. Bl.a. har 1200 flere ord fået opmærkningen, at de kan være første led i et sammensat ord. Der er rettet en fejl på ca. 3500 ord, typisk en flertalsform i genitiv, at disse ord også kan være sidste led i en ordsammensætning. 

Der er kommet understøttelse for ordsammensætning, hvor det er både-og, f.eks. svinekød, i sammensætning svinekød- el. svinekøds- og valnød, i sammensætning valnød- el. valnødde-.

Alt i alt er kvaliteten forbedret, og der vil være færre falske positive, specielt sammensatte ord. 

I første omgang skal du selv følge linket herunder og downloade udvidelsen fra extensions.libreoffice.org og på et senere tidspunkt bliver denne version standard og præinstalleret i LibreOffice og Firefox.

Vi vurderer at der er ca. en halv million brugere i alt, og med sådan en brugerskare, kan det undre én at vores nationalsport ”fadøl”, i en årrække har været opmærket forkert uden at det er blevet opdaget. Hvis du finder fejl i ordbogen, enten i form af at en fejl ikke bliver identificeret, eller det omvendte, at et korrekt stavet bliver markeret som fejlagtig, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan melde det ind på http://forum.liboforum.dk/ eller ved at sende en mail til Esben Aaberg.

God fornøjelse med Stavekontrolden 2.4.

Link:
Udvidelsen til LibreOffice: https://extensions.libreoffice.org/extensions/stavekontrolden-danish-dictionary
Add-on til Firefox: https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/dansk-ordbog/
Hjemmesiden: http://www.stavekontrolden.dk
 
Stavekontrolden er en dansk ordbog til stavekontrol. Stavekontrolden udgives under tre forskellige populære open source-licenser, og kan distribueres frit med langt de fleste open source-programmer.

Stavekontrolden distribueres i dag med den danske udgaver af følgende open source-programmer: kontorpakkerne LibreOffice og OpenOffice.org, webbrowseren Firefox samt e-mail-programmet Thunderbird.

Grundstammen i Stavekontroldens ordliste er data, som venligt er stillet til rådighed for projektet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

lørdag den 28. april 2018

Hjælp med at teste version 6.1

LibreOffice 6.1 er planlagt til frigivelse i august 2018.

Du kan allerede nu hjælpe med at teste næste version. Jo tidligere vi opdager fejl, jo større er chancen for at vi får dem rettet i tide.

Du kan hente den nye version her: https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/test/
Du kan se en foreløbig oversigt over nyhederne her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/6.1
Du kan registrere fejl her: https://bugs.documentfoundation.org/enter_bug.cgi?product=LibreOffice&format=guided

onsdag den 18. april 2018

LibreOffice Online

De seneste versioner af LibreOffice har været fokuseret på at gøre online-versionen bedre. Blandt andet er hele hjælpesystemet nu automatisk konverteret til HTML-sider. Ud over det er det gjort en kæmpe indsats for at konvertere alle dialoger til naturlig Gtk3, som kan konverteres til HTML. Caolán McNamara, som har stået for store dele af konverteringen, har lavet nogle optagelser af dialogerne LibreOffice: http://caolanm.blogspot.dk/2018/04/some-native-gtk-dialogs-in-libreoffice.html.

Du kan læse tidligere artikler om LibreOffice Online: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/LibreOffice%20online

LibreOffice Online er et stykke software, som ikke giver nogen mening, uden også at have en server. Dels skal du bruge en Webserver som kan afvikle LibreOffice, men du skal også bruge et sted at gemme dokumenterne. Sammenlignet med Google, så er Google Docs programmerne, og Google Drive er stedet hvor du har dokumenterne.

Heldigvis er LibreOffice Online allerede indbygget i flere cloud-servere, og den nemmeste måde for private at  komme i gang på, er med NextCloud eller ownCloud. Du kan installere en NextCloud eller ownCloud på din egen NAS (Network Attached Storage) eller måske på en server hos Amazon, Azure eller andre steder.

Læs mere om ownCloud: https://owncloud.org/
Læs mere om NextCloud: https://nextcloud.com/

Her kan du se et eksempel på LibreOffice Online i NextCloud:

tirsdag den 17. april 2018

FAQ: Hvordan anvender jeg en Farveskala i Betinget formatering?

At anvende en farveskala på et område i Calc betyder at få vist en to- eller trefarvet gradient over området afhængigt af værdien i hver celle.

Denne teknik identificerer ved første øjekast fordelingen eller forskellene mellem værdierne i et område. Et typisk eksempel kunne være et sæt af temperaturer, med den laveste farvet blå og højeste rød med en gradient for de mellemliggende værdier.

Dette layout er betinget, det vil sige, at farven, der vises, er afhængig af cellens værdi. Du skal vælge de to ekstreme farver og angive beregningsmetoden. Beregningen af den anvendte farve sker i forhold til:
  •     Min
  •     Max
  •     Percentil
  •     Værdi
  •     Procent
  •     Formel
Valgene af Min og Max findes selvklart i området. De andre valg skal specificeres ved en værdi (percentil, værdi, procentdel), en cellereference eller formel (Formel).

Til farveskalaer med 3 valg skal du også oplyse disse valg (farve, beregningsmetode) for de mellemliggende data.

To farver

Det følgende eksempel illustrerer, hvordan en skala med 2 valg iværksættes gennem menuen Formater ▸ Betinget formatering ▸ Farveskala ▸ 2 valg:


I dette eksempel har vi valgt farven Himmelblå 2 associeret til Min (minimum) og Rød 3 associeret til Max (maksimum).

Tre farver

Det følgende eksempel illustrerer, hvordan en skala med 3 valg iværksættes gennem menuen Formater ▸ Betinget formatering ▸ Farveskala ▸ 3 valg:


I dette eksempel lader iværksættelsen af en skala med 3 valg os fremhæve de mellemliggende værdier. Vi har associeret farven Gul 2 til Percentil[1] 50, og vi har endnu en gang associeret Himmelblå 2 til Min (minimum) og Rød 3 til Max (maksimum).

Tre farver med værdi

Det følgende eksempel viser effekten af en ændring af percentilen (her er valgt værdi: 30).


Tre farver fra formel

Det følgende eksempel bruger stadig en skala med 3 valg, hvor tærsklerne er afledt fra værdier, der er vist i regnearket:



  • Tærsklerne er vist i tabellen i M40, M41 og M42.
  • Vi bruger typen Formel til at skrive henvisningerne.
  • De anvendte værdier vil være 10, 60 og 80. Gradienten begynder med blå til værdier lig med 10 (værdier mindre end 10 bliver også farvet med blå, minimumsfarven, og slutter ved 80 med rød (værdier større end 80 bliver farvet med rød, maksimumsfarven).

Beregningsmetode

Det er ikke nødvendigt at vide, hvordan LibreOffice beregner gradienten, for bruge den. Eksemplerne ovenfor viser, at det i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt at markere området og vælge start og slut-farver for at få et resultat.

Hvis du vil læse lidt mere om beregningsmetoden du finde opskriften her: https://wiki.documentfoundation.org/Faq/Calc/142/da#Beregningsmetode

Denne artikel er et eksempel på, hvad du kan finde at guldkorn i FAQ'en: https://wiki.documentfoundation.org/Faq/da