tirsdag den 30. april 2013

Spanien migrerer 40.000 computere til Linux


Den spanske region Extremadura planlægger at migrere 40.000 computere til Linux i indeværende år.


Læs mere:
http://www.computerworld.dk/art/226392/region-ruller-40-000-nye-linux-maskiner-ud
https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/spains-extremadura-starts-switch-40000-government-pcs-open-source
http://news.techeye.net/software/spanish-region-saves-a-fortune-by-moving-to-open-source

mandag den 29. april 2013

Rygter? Microsoft Office til Linux?


Rygterne svirrer.
Er Microsoft i gang med at udvikle Microsoft Office til Linux? Det er bekræftet at der er en version og Office på vej til Android, men Linux-versionen er endnu ikke bekræftet.

Hvis det er tilfældet, vil det være første gang Microsoft udgiver software til Linux, lige bortset fra Skype, men den var lavet før Microsoft opkøbte Skype.

Spørgsmålet er i øvrigt også om der er efterspørgsel efter Office til Linux. Ikke blandt de nuværende Linux-brugere, men i fremtiden kan vi forestille os at flere virksomheder begynder at benytte Linux på skrivebordet. I det tilfælde vil det være relevant.

http://www.extremetech.com/computing/147813-microsoft-looking-to-release-office-for-linux-in-2014

søndag den 28. april 2013

Tips: Store dokumenter


Jeg er begyndt at skrive en vejledning i, at arbejde med store dokumenter. Her kommer et lille foreløbigt uddrag:

Indstillinger

I LibreOffice er der en række indstillinger, som er relevante for arbejdet med store dokumenter. Det handler primært om at spare på hukommelsen, så LibreOffice bruger hukommelsen optimalt.
I Funktioner – Indstillinger vælger du LibreOffice – Hukommelse.
Første felt angiver hvor mange trin du kan fortryde. Jo flere trin, jo mere hukommelse bruger LibreOffice. Normalt er 10-20 trin rigeligt.

Det midlertidige lager for grafik gemmer den grafik, som er indeholdt i et dokument, i din computers hukommelse. Det betyder, at attributterne for et billede, der er lagret i det midlertidige lager, ikke behøver at blive genberegnet, hvis du vender tilbage til den side, som indeholder billedet efter du har bladet gennem et dokument.

Sikkerhedskopi

Nu vi er i gang med indstillingerne, så sørg for at LibreOffice jævnligt gemmer en sikkerhedskopi. Du finder indstillingerne i Funktioner – Indstillinger – Indlæs/gem – Generelt.



lørdag den 27. april 2013

To fluer med et smæk


Når open source giver rigtig god mening...
De fleste læsere af nyhedsbrevet vil sikkert give mig ret i, at open source giver rigtig god mening. Ideen med at dele kode uforbeholdent er i mange sammen­hænge nærmest blevet normen. Årsagen skal findes i de rigtig mange eksempler der efterhånden er på, at closed source ideen i sidste ende er uhensigtsmæssig for brugerne.
Et rigtig godt eksempel på deling af software er LibreOffice's mulighed for at importere MS Publisher- og Visio filer. Det projekt blev startet for et par år siden som et Google Summer of Code projekt, og er nu implementeret i LibreOffice 4.0. Projektet er egentligt et særskilt projekt, som ikke er en integreret del af LibreOffice koden. Det er et software bibliotek (libmspub), som LibreOffice benytter.
Det betyder at funktionen som sådan ikke er udviklet specifikt til LibreOffice, og derfor også kan bruges af andre projekter.

Scribus
Scribus er et open source DTP-program, og libmspub er nu ved at blive implementeret i Scribus. Den samme kode kommer altså til at gøre nytte i mere end et enkelt program. Faktisk har udviklerne af Scribus forbedret koden, hvilket de naturligvis har givet tilbage til projektet, således at forbedringerne også kommer til at gøre nytte i LibreOffice.
Blogpost om eksemplet (engelsk)
http://libregraphicsworld.org/blog/entry/scribus-gets-basic-support-for-microsoft-publisher-documents

Andre eksempler
De sproglige værktøjer i LibreOffice er også eksterne biblioteker. F.eks. er stavekontrollen hedder Hunspell, og udvikles også som et særskilt projekt.
Læs om Hunspell (engelsk): http://hunspell.sourceforge.net/

Det betyder blandt andet, at den danske ordbog du finder i LibreOffice også kan anvendes i andre programmer, f.eks. Thunderbird (E-mail) og Firefox.

Kære Corydon, Ziegler og Bondo Christensen,


Det der med ”heldagsskolen” eller er det "Den Kinesiske Model" er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med. Jeg har en helt anden idè. Hvad med at skabe en sammenhængende skole i stedet for?

Lad os kalde det Den Finske Model....

For nu skal I bare høre hvad finnerne har gjort:
I Finland har de valgt at iværksætte et projekt, hvor tavlen vaskes helt ren, og skolerne (ja det kommer faktisk fra skolerne) bygger under­visningen op fra bunden i en sammenhæng. Ud med bøgerne og ind med elektronikken. Men ikke noget med at fare ud og købe en masse Ipads for pointen i projektet har absolut intet med det gadget-ræs vi har oplevet i Danmark. Nej de starter med indhold og pædagogik.
Ovenpå bygger de så en platform (cloud baseret naturligvis) og til sidst kigger de på hvilke devices der skal bruges i den sidste ende. Alt sammen udvikles med udgangspunkt i skolernes hverdag og projektet styres faktisk fra skolerne.
Så får vi et SkoleIntra der virker og en komplet lærings­platform på steroider.
Det hedder DreamSchool!
DreamSchool: http://www.dreamschool.eu
Finnish education board funds open source cloud services for schools:
https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/finnish-education-board-funds-open-source-cloud-services-schools

Fokus på indhold og pædagogik frem for gadget-ræs og "Næhh har du set jeg har fået en ny Ipad" kunne vi lære af i Danmark.

Jamen hvor skal pengene dog komme fra spørger I?

For det første er det finske projekt open source. Ring dog for pokker til Finland (til information er landeforvalget er +358 ).
For det andet...
For hver dag lærerne ikke går på arbejde, sparer landets kommuner 71 millioner kroner.
Det betyder, at kommunerne, efter 16 dages lockout, har optjent omkring 1,1 milliard kroner på ikke at udbetale løn til lærerne.
DRs hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/23/135327.htm

Mon ikke vi er i nærheden af at have projektet finansieret allerede? Jeg foreslår (helt seriøst) at kommunernes besparelser indefryses og målrettes samarbejdsbaserede udviklingsprojektet på folke­skole­området.
Lad os bare kalde projektet for ....DrømmeSkolen.dk

Med venlig hilsen
Leif Lodahl

Den tekniske gæld


The Document Foundation har forklaret, at de bærer rundt på en 15 år gammel kodebase, hvor nye funktioner ikke blev implementeret og fejl ikke blev rettet. Nu har fællesskabet til gengæld opnået fuld kontrol over kodebasen. Det er på tide at betale af på den tekniske gæld.
Resultatet har været en lang periode, hvor mange frivillige har investeret i kodebasen, hvilket ikke var  muligt tidligere. Nogle af opgaver er særdeles lavpraktiske, som f.eks. at oversætte tyske kommentarer til engelsk. Omend er det en vigtig opgave,  for det gør kodebasen lettere tilgængelig for udviklere verden over.
Andre opgaver er langt mere komplicerede, f.eks. at omprogrammere alle dialoger til en helt ny metode, hvor udviklerne for meget større kontrol over dialogens opførsel og udseende. For ikke at tale om alle guides, som tidligere var programmeret i Java. De er nu (næsten) alle omprogrammeret med programmeringssproget Python.
Fællesskabet har investeret rigtig meget i at afdrage op den tekniske gæld, og har samtidig formået at implementere nye spændende funktioner. Der er rigtig mange nye features, blandt andet Microsoft Works Import filter samt understøttelse af Visio, Microsoft Publisher og CMIS.
Ikke alle opgaverne er afsluttet fuldstændigt, men vi nået et godt stykke af vejen.

Google MapMaker vs. OpenStreetMap


OpenStreetMap har altid tilbudt brugerne, at de kan bidrage med detaljer til kortet. Det ligger som et grundlæggende princip bag OpenStreetMap. Det er en Wiki, hvor det er brugerne, der leverer indholdet. Uden frivillige bidragsydere, ville der ikke være noget kort.
Se f.eks. kort over byen West i Texas, hvor den store gødningsfabrik eksploderede
http://tools.geofabrik.de/mc/?mt0=mapnik&mt1=googlemap&lat=31.81419&lon=-97.08529&zoom=16

Lokale bidragsydere er vigtige for både OpenStreetMap og Google Maps. Værdien ligger i detaljern, og detaljerne om lokale forhold er hos de mennesker, som færdes i nærområdet. Gaden, hvor din skole ligger har fået hastighedsdæmpning, adgang til parken er blevet spærret af o.s.v. Det ved du, fordi du bor der. Derfor er det også DIG, der bedst kan vedligeholde kortet.
De fleste almindelige mennesker er sikkert mere fortrolige med Google Maps, og det er nu også blevet muligt at bidrage med detaljer til Google Maps. Det hedder Google Map Maker.

Hvad er forskellene mellem Google Maps og OpenStreetMap?

Tja det er faktisk vanskeligt at finde ud af, for vilkårene for Google Map Maker er ikke sådan lige at finde frem til. Selv en søgning på Google giver ikke et entydigt svar. Men min egen konklusion er, at når du retter i Google Maps, så overdrager du alle rettigheder til Google. Du arbejder faktisk gratis for dem. "Nå ja," tænker du. "Men jeg kan jo også selv bruge oplysningerne." Der tager du så til gengæld fejl. Google har ikke lovet dig fri og gratis adgang til det kort du selv har bidraget til.
For det første har du kun adgang til selv kortet - ikke til de data der ligger bag ved. Desuden er du ikke sikker på, at Google ikke fremover vil tage sig betalt for at du bruger kortet. Og så er spørgsmålet også om der faktisk er "fri" adgang til kortet. Kan du undgå at Google serverer reklamer i Google Maps fremover?
Data i OpenStreetMap er derimod licenseret meget åbent: Du kan frit kopiere, distribuere, overføre og tilpasse vores data, så længe du angiver OpenStreetMap og dets bidragydere som kilde. Hvis du ændrer eller bygger på vores data, må du kun distribuere resultatet under den samme licens. Den fulde juridiske tekst forklarer dine rettigheder og pligter. Kartografi i vores kort, og vores dokumentation er licenseret under Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.0-licensen (CC-BY-SA).
Når du bidrager til OpenStreetMap har du altså garanti for, at data tilhører fællesskabet, altså også DIG!
Det betyder BLANDT ANDET, at du kan downloade opdateringer til din Garmin navigator med OpenStreetMap kort. Altså med de detaljer, som du selv har tilrettet: http://www.navmaps.eu/

Sprogværktøjer


Vi arbejder konstant med at forbedre de sprog­værktøjer, som f.eks. indgår i LibreOffice. De fleste af deltagerne er amatørlingvister, men erfaringerne fra arbejdet gør, at alle efterhånden er blevet temmelig skrappe til det der med sprog.
Det er et langsommeligt arbejde at behandle alle ordene, og det er til tider ret frustrerende. Bøjning, deling og sammensætning afhænger af ordtypen, og en af de største udfordringer er, at visse ord har to eller endda mange forskellige betydninger.
Tænk bare på ordet "Ringe"!
Ringe er en by på Midtfyn. (egennavn)
Du kan ringe på klokken. (udsagnsord)
Ringer du til mig når du er færdig med mødet? (udsagnsord). Udtrykket er afledt af at ringe på klokke (fra den gang der kun var en "ringetone"). (udsagnsord).
Det er for ringe at maden ikke er færdig endnu (tillægsord)
Det spreder sig som ringe i vandet (navneord)
Gammel betydning: At anstrenge sig for at faa magt over noget, at vinde i en (kappe)strid; kæmpe. (udsagnsord).
Men det er ikke kedeligt arbejde det hele. Fra tid til anden, ser vi også morsomme indslag, som f.eks. disse fuldstændigt ubrugelige statistiske facts:
Længste ord med bogstaver i "stigende" rækkefølge: afgjort
.. i faldende rækkefølge: utrolige
Længste ord, hvor man starter med to bogstaver og så tilføjer bogstaver i enden (hvor hvert nyt ord skal eksistere): deltagerens
(de, del, delt, delta, deltag, ...)
Længste ord, man kan skrive med øverste bogstavrække på et dansk qwerty-tastatur: opprioriteret
.. midterste række: affaldssæk
.. nederste række: mm (og lignende forkortelser)
Længste ord skrevet kun med venstre hånd med tifingersystemet: straffeattesters
.. med højre hånd: polynomium, millionkup
Kun vokaler: yoyo
Kun konsonanter: vvs
Længste ord med kun fem forskellige bogstaver: regenereringerne
... med fire: antennenettene
.. med tre: essensens
.. med to: vovvov
Længste ord med flest forskellige bogstaver: femogtyveårsjubilæum
(18 ud af 20 bogstaver er unikke - "e" og "m" optræder to gange)
Længste ord med kun unikke bogstaver: præcolumbiansk, porcelænsbutik, filmproducents, valgforbundets.
Længste ord der ikke kan deles: springskt
Længste sekvens efter vokalen: borsjtjs

Andre forslag til sjove opslag?
Tak til Peter Brodersen (G+)
https://plus.google.com/104724014751924900780/posts