torsdag den 31. juli 2014

Tips: Tekniske tegninger i LibreOffice

Har du behov for at lave tekniske tegninger, f.eks. rutediagrammer eller netværksoversigter kan du bruge LibreOffice. Det meste kan du lave direkte i Writer ved at aktivere værktøjslinjen tegning (Vis - Værktøjslinjer - Tegning) men hvis du ønsker at lave lidt mere avancerede ting, er det en bedre idè at starte i Draw.

I Draw kan du lave nogle mere avancerede ting med din illustration. Tegningen kan du så efterfølgende indsætte i et tekstdokument som OLE-objekt eller som billede. Umiddelbart virker det bedst, hvis du eksporterer tegningen til bitmap-format først.


Du kan bruge illustrationer fra internettet, men du har også mulighed for at downloade et galleri, som indeholder en række brugbare illustrationer i høj kvalitet.
Du kan hente galleriet her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/vrt-network-equipment/releases . Du kan læse mere om indholdet i udvidelsen her: http://www.vrt.com.au/downloads/vrt-network-equipment .



Galleriet har illustrationer inden for seks kategorier, nemlig Klient- og periferiudstyr (58 figurer.), Netværk og kommunikation (50 figurer), Servere (42 figurer), Industriel automation (21 figurer), Energistyring (28 figurer) og Avanceret visualisering (14 figurer). Mon ikke det dækker de fleste behov?
Med et galleri har du altid illustrationerne ved hånden, og du bruger de samme billeder hver gang, hvorved dine værker bliver mere konsistente.

Licens

Figurerne udstilles på en Creative Commons Attribute-ShareAlike V3 licens, som tillader kommerciel og ikke-kommerciel brug, ændring og videreformidling, så længe licensen respekteres.

En undtagelse fra attribution-klauseulen er givet for så vidt angår "intended use", hvilket betyder, at du gerne må bruge figurerne i netværksdiagrammer o.s.v. uden at nævne hvor du har dem fra, så længe der ikke er tale om decideret videreformidling.


onsdag den 30. juli 2014

LibreOffice sparer 1.000.000 € i Toulouse

Den franske by Toulouse sparer € 1.000.000 ved at migrere alle sine arbejdspladser til LibreOffice. Dette projekt blev forankret i en overordnet digital politik, der placerer fri software som en drivkraft for lokal økonomisk udvikling og beskæftigelse.

Det centrale projekt i Toulouse open source-politik er skiftet til LibreOffice. Dette dækker flere tusinde mennesker ud af de 10.000, der arbejder for byen og Toulouse Métropole. Migreringen - som den ansvarlige embedsmand beskriver som "et større projekt" -. Blev vedtaget i 2011 og påbegyndte i 2012 Det tog halvandet, og 90 procent af arbejdspladserne kører nu LibreOffice.

Beslutningen om fri software er logisk knyttet til en omkostningsbesparende politik, nu hvor franske byer skal rationalisere og reducere omkostningerne inden for rammerne af reducerede budgetter.
Software-licenser til kontorpakker kostede Toulouse € 1.800.000 hvert tredje år. Migreringen kostede omkring 800.000 euro, primært til udvikling.
"Beslutnngen om fri software har sin pris. Det antages, at omkostningsreduktionen kan effektiviseres, hvis vi kan flytte en vis mængde af de programmer, som anvendes af personalet." 
 Det udtaler Erwane Monthubert, som er ansvarlig for projektet.

Undtagelsesvis har nogle ansatte fået lov til at beholde Microsoft Word på deres skrivebord sammen med LibreOffice i en periode. Det var en "bevidst fleksibel proces," siger Monthubert, selvom det nedsætter hastigheden af implementeringen.

Undtagelserne blev accepteret, fordi nogle Word makroer og avancerede Excel-filer ikke kan gengives i LibreOffice. "Når det f.eks. kommer til at lave visse typer af præsentationer, kræver det lidt ekstra indsats. Så for nogle ansatte er processen ikke klar, og dette kan forårsage problemer i det daglige arbejde."

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/elibrary/case/toulouse-saves-1-million-euro-libreoffice

LibreOffice 4.3 er frigivet med mange nye funktioner

Fra i dag kan du få en endnu bedre kontorpakke!
  • Bedre samarbejde med Microsoft OOXML, og understøttelse for ældre Mac filformater
  • Bedre håndtering af kommentarer, og mere intuitiv håndtering af regneark
  • 3D modeller i Impress, og bedre understøttelse af brugergrænsefladen på MacOS X
Berlin, 30. juli 2014 - The Document Foundation annoncerer LibreOffice 4.3, hvilket er den 8. version af den frie kontorpakke siden starten i September 2010. Programmet er resultatet af den samlede indsats fra tusindvis af frivillige og hundredvis af udviklere, og har nu nået et højt niveau af modenhed. LibreOffice er med andre ord egnet til brug i enhver situation, hvis programmet bakkes op af tillægsydelser fra det voksende økosystem af serviceleverandører.

LibreOffice 4.3 tilbyder et stort antal forbedringer og nye funktioner, heriblandt:
  • Dokumentsamarbejde: understøttelse af OOXML Strict, OOXML grafiske forbedringer (DrawingML, temaskrifttyper, mere præcis opretholdelse af typografier og egenskaber for tegneobjekter), indlejrede OOXML-filer i andre OOXML-filer, understøttelse af 30 nye Excel regnearksfunktioner, understøttelse for MS Works regneark og databaser, og ikke mindst en række ældre Mac fileformaters så som ClarisWorks, ClarisResolve, MacWorks, SuperPaint, og mange flere.
  • Håndtering af kommentarer: Kommentarer kan nu udskrives i dokumentets margin, formateres bedre, samt importeres og eksporteres, hvilket også gælder kommentarer til kommentarer, i ODF, DOC, OOXML og RTF-dokumenter, for bedre kvalitet ved samarbejdet.
  • Intuitiv håndtering af regneark: Calc tillader nu at udføre adskillige opgaver på en mere intuitiv måde, takket være smartere fremhævning af formler i celler, visning af antal valgte rækker og kolonner i statuslinjen, muligheden for at starte redigering af celler med indholdet af cellen ovenover, og ved at gøre det muligt for brugeren selv at vælge tekstkonverterings-model.
  • 3D-modeller i Impress: Understøttelse af animerede 3D-modeller i det nye og åbne glTF-format, samt eksperimentel understøttelse af Collada og kmz-filer som er skabt i Google Warehouse/SketchUp, hvilket tilføjer et nyt og mere frisk udtryk af animationer til præsentationer (understøttelsen er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig for Mac-versionen).
  • LibreOffice 4.3 understøtter nu også meget store afsnit, som overstiger 65,000 tegn, hvilket er et af mange eksempler på en 11 år gammel fejl, som er løst takket være LibreOffice-fællesskabets store indsats med modernisering af kildekoden, som vi arvede fra OpenOffice.org. I tillæg hertil er bedre tilgængelighed på Windows blevet en standardfunktion, takket være forbedringerne baseret på IBMs rammesystem IAccessible2.
Den samlede liste med nyheder og forbedringer i LibreOffice 4.3 findes her: http://da.libreoffice.org/om-libreoffice/features/ .
“LibreOffice-projektet viser at et stort fri-software fællesskab kan leve og trives uden indblanding fra en enkelt kommerciel leverandør, og således frigøre pc-arbejdspladsen”,
udtaler Thorsten Behrens, bestyrelsesformand i The Document Foundation, og han fortsætter:
“Fra i dag kan vi ikke få os en bedre kontorpakke end LibreOffice, med hensyn til funktioner, samarbejde med andre formater og understøttelse for fremmede filformater og fuldstændig uafhængighed. Efter mange år bringer LibreOffice kontrollen over computeren tilbage i hænderne på brugerne”.
I følge Coverity Scan servicen, som LibreOffice sluttede sig til i oktober 2012, er kvaliteten i LibreOffice kildekoden forbedret dramatisk i løbet af de seneste to år, med en reduktion i fejltætheden per 1.000 linjer fra over gennemsnittet på 1.11 til et hidtil uset niveau på 0.13 (for mere information: http://softwareintegrity.coverity.com/register-for-libreoffice-scan-report.html).
For de tekniske interesserede, kan ændringslogs findes her: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.0/RC1 (rettet i RC1),
her: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.0/RC2 (rettet iRC2)
og her: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.0/RC3 (rettet i RC3).

Hent LibreOffice
LibreOffice 4.3.0 og LibreOffice 4.2.5 er tilgængelige for download fra følgende link: http://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/. Udvidelser og skabeloner til at supplere installationen kan hentes her: http://extensions.libreoffice.org/.
Brugere af LibreOffice, fri-software entusiaster, medlemmer af fællesskabet og alle andre, kan støtte The Document Foundation med en donation på http://donate.libreoffice.org. Pengeindsamlingen vil vi bruge til at udvidde projektet globalt såvel som lokalt.

Om The Document Foundation (TDF)
The Document Foundation er en uafhængig, selvstyrende og meritokratisk forening, baseret på filosofien om fri software, og med base i Tyskland, hvor organisationen er registreret som en almennyttig forening. TDF er fokuseret på udvikling af LibreOffice – den bedste kontorpakke nogensinde – valgt af fællesskabet som den rette arving efter OpenOffice.org, og derfor taget i brug af et voksende antal offentlige myndigheder, organisationer og virksomheder verden over, til det daglige kontorarbejde.

TDF byder enkeltpersoner, virksomheder, myndigheder og organisationer velkommen til at deltage i aktiviteterne, og dele vores kerneværdier. Ved udgangen af januar 2014 havde TDF mere end 190 individuelle medlemmer, og mere end 3.000 enkeltpersoner har på verdensplan bidraget frivilligt.
International mediekontakt: https://www.documentfoundation.org/contact/.
Mediekontakt på dansk: http://da.libreoffice.org/kontakt-os/mediekontakt/.

onsdag den 23. juli 2014

Den egentlige årsag til at Storbritannien har besluttet at benytte ODF?


Briterne har jo været igennem nøjagtig samme diskussion om standardernes modenhed som vi har i Danmark. Briterne har også modtaget høringssvar fra Microsoft og Microsofts partnere, som naturligvis priser OOXML til skyerne. Ligeledes har lobbyister fra diverse open source fællesskaber banket på dørene for at overbevise politikere og embedsmænd om det modsatte. Og de britiske politikere har sikkert været mindst lige så forvirrede som de danske politikere var i 2008, da sagen senest var oppe at vende i Folketinget.

En ting er dog til forskel:
Briterne har taget et bredere perspektiver i overvejelserne, end tilfældet var i Danmark i 2008, hvilket måske skyldes at vi i imellemtiden har været igennem en krise, som er uden sidestykke i nyere tid, og lignende recession er ikke set i Europa siden depressionen i 30'erne.

Første skridt for Storbritannien var, ligesom i Danmark, at beslutte sig for at gennemføre en hel masse digitalisering og indføre selvbetjening i den offentlige sektor. Det er der ikke noget usædvanligt i, for det sker i stort set alle europæiske lande disse år. Det briterne så var, at sådanne massive investeringer lige så godt kunne komme den hjemlige private sektor til nytte, og dermed øge beskæftigelsen og skabe økonomisk vækst. Det svarer til, når vi i Danmark sætter massive anlægsinvesteringer i gang i krisetider. I Storbritannien startede det med en beslutning, som blev kaldt "digital-by-default agenda" https://www.gov.uk/government/publications/government-digital-strategy/government-digital-strategy. hvor hovedformålet var digitalisering og øget selvbetjening, men hvor en af forudsætningerne i strategien er, at opgaverne skal brydes ned i mindre kontrakter og gives til de mindre virksomheder, som normalt er for små til at indgå i større udbud. Netop den type virksomheder er nemlig bedst til at skabe vækst i samfundet. Samtidigt kom regeringen med en vejledning til de offentlige myndigheder i indkøb og anvendelse af open source software, som de kaldte "Open Source Procurement Toolkit" https://www.gov.uk/government/publications/open-source-procurement-toolkit. Det har jeg skrevet om her http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/briterne-skifter-indkbsstrategi.html. Lige præcis open source er nemlig også kendetegnet ved høj vækst.

Samlet set giver det en situation, hvor briterne tager open source og åbne standarder alvorligt, ikke af IT-tekniske årsager, men fordi det giver samfundsmæssig nytteværdi langt ud over de indledende omkostninger. Der er i strategien lagt stor vægt på uafhængighed af eksterne (altså amerikanske) IT-virksomheder og deres praksis med at låse kunderne fast i en bestemt teknologi. Det emne har jeg skrevet om tidligere http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/02/strategisk-udnyttelse-af-open-source.html.

Hvordan hænger det sammen med Danmark?
Konkurrencestyrelsen konkluderede i sin rapport i 2009 at 
Markedet er i høj grad domineret af Microsoft, som skønnes at have en markedsandel på mindst 90 pct.
og
Markedet er præget af en række markedsbarrierer (netværkseffekter, store udviklingsomkostninger, tekniske og praktiske barrierer), som gennem de seneste 10-15 år har gjort det svært for nye aktører at vinde markedsandele,...
og ikke mindst 
De få leverandørskift er med til at give klare indikationer om, at markedet ikke er præget af velfungerende konkurrence. 

Regeringens produktivitetsudvalg "Vækstteamet for IKT og digital vækst" anbefalede i januar 2014, at offentlige IT-indkøb i højere grad skal understøtte danske virksomheders vækstmuligheder, blandt andet ved i højere grad at benytte mindre virksomheder http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2014/2014-publikationer/anbefalinger-vaekstteamet-for-ikt-og-digital-vaekst-24-01-14.ashx.

Så den burde jo ligge på den flade hånd: Smid OOXML på porten, tag ODF ind i varmen, og lad os skabe nogle arbejdspladser i Danmark frem for i Kina, USA og andre spændende steder.

Siden debatten i Folketinget har ingen, hverken politikere eller embedsmænd, ønsket igen at stikke fingrene i den vipserede. Det er simpelthen for farligt.

Den bevilling fra Folketinget, som tidligere lå til grund for IT- og Telestyrelsens og siden Digitaliseringsstyrelsen "Kompetencecenter for software", er bortfaldet og Softwarebørsen er nedlagt.

Problemet i Danmark har været, at softwareindustriens lobbyister i sin fik overbevist den daværende regering, Folketinget og det meste af det nedsatte ekspertudvalg om, at Microsoft Office og OOXML var mere modent end Open Office og ODF. Det har siden vist sig, et end ikke Microsoft har været i stand til at implementere den standard, de selv var med til at få standardiseret. Det er den dag i dag ikke muligt at gemme dokumenter fra Microsoft Office i formatet OOXML Strict, som er det dokumentformat, som Folketinget m.fl. lagde så megen vægt på.

Så hva' gør vi nu, lille du?
Tja, måske er løsningen at finde nogle dygtigere politikere, men det tror jeg nu ikke er en brugbar løsning. I stedet skal vi måske begynde at lede blandt de politikere vi kender, for et eller andet sted må der da være en enkelt eller to, som forstår sammenhængen mellem offentlige indkøb og dansk erhvervs- og beskæftigelsespolitik. Der må da et eller andet sted være - bare en enkelt eller to - der kan se det fornuftige i, i det mindste, at regne på det. Lad os da for pokker få lavet en national business case, der kan fortælle hvad nettoeffekterne for dansk økonomi vil være, frem for som hidtil, kun at kigge på den enkelte IT-chefs etårige budgetter.

Men måske er briterne bare lidt klogere end os?

tirsdag den 22. juli 2014

Storbritannien vælger een dokumentstandard (ODF)

Minister for the Cabinet Office, Francis Maude fortæller at Storbritannien har valgt en enkelt dokumentstandard når det kommer til udveksling af dokumenter internt og eksternt.
Fremover er det nemlig krævet at offentlige myndigheder benytter godkendte formater, som er

  • HTML og PDF/A for visning af dokumenter
  • ODF for udveksling af redigerbare dokumenter

Ministeren fortæller, at regeringen har været igennem en lang høringsproces, og han takker for de mere end 500 høringssvar og kommentarer han har fået.
Valget er faldet på de nævnte standarder, fordi de bedst understøtter brugernes og samfundets behov.
Bevæggrunde som fremhæves af ministeren er

  • Borgere, virksomheder og frivillige organisationer behøver ikke længere specialfremstillet købesoftware for at åbne og arbejde med dokumenter fra regeringen
  • Folk som arbejder for regeringen vil kunne dele og arbejde med dokumenter i samme format, hvilket reducerer problemerne ved konvertering mellem forskellige formater
  • Regeringskontorerne får mulighed for at vælge det mest passende og omkostningseffektive program, vel vidende at deres dokumenter vil fungere både internt og eksternt

Ministeren fortæller at den langsigtede plan for en bedre økonomi også omfatter at britiske virksomheder kan styrke deres forretning.
De nye standarder vil få øjeblikkelig virkning for alle relevante nyindkøbt af programmer. Regeringen vil arbejde sammen med de forskellige departementer med at publicere vejledninger og implementeringsplaner.
Kilde: https://www.gov.uk/government/news/open-document-formats-selected-to-meet-user-needs

torsdag den 17. juli 2014

LibreOffice til Android

Nu ser det endelig ud til, at der kommer en Android-version af LibreOffice. Det skriver Tomaž Vajngerl på sin blog.

I første omgang er det meningen at udvikle en dokumentfremviser, altså en app, som kan vise tekstdokumenter, regneark og præsentationer på en Android-dims. Det vil f.eks. betyde, at når du modtager en mail med en vedhæftet fil, så kan du åbne den direkte på din telefon eller tablet, uden først at skulle konvertere den til PDF eller lignende.

Løsningen bygger på et Google Summer of Code projekt, som endnu ikke er afsluttet, nemlig LibreOfficeKit, som Andrzej Hunt står for. Dette projekt har til formål at udvikle en generisk og platformsuafhængig 'motor', som kan fremvise LibreOffice-dokumenter som 'fliser'. På den måde vil det være muligt at indbygge en view'er eller dokumentfremviser i enhver applikation på enhver platform.

Implementeringen på Android sker med Fennec (Firefox for Android) kildekoden, som bruges til at binde LibreOfficeKit sammen med app'en.

På nuværende tidspunkt er det muligt at fremvise både tekstdokumenter, regneark og præsentationer, men der mangler fortsat en del finpudsning, samt al den funktionalitet som vi som brugere forventer af sådan en app. Vi skal kunne rulle op og ned, zoome ud og ind, og vi vil også gerne kunne markere tekst og kopiere teksten. Mange af disse funktioner bliver håndplukket fra et andet GSoC-projekt, nemlig 'LibreOffice on Android' fra 2013, som Iain Billet stod for.

Udviklerne forventer at der vil være en dokumentfremviser klar til Android omkring samme tidspunkt som LibreOffice 4.4 frigives, hvilket er omkring første februar 2015.

Projektet finansieres af det hollandske IT-firma Smoose.

Tomaž Vajngerls blog: http://tomazvajngerl.blogspot.cz/2014/07/libreoffice-on-android.html
Andrzej Hunts  blog: http://www.ahunt.org/2014/05/tiled-rendering-with-libreofficekit/
Om LibreOffice on Android: https://wiki.documentfoundation.org/Development/LibreOffice_on_Android
Smoose: http://www.smoose.nl/

onsdag den 16. juli 2014

Kompleks tekstredigering i figurer

Hvis du bruger rammer, kan du uden problemer benytte komplekse tekstelementer som f.eks. tabeller, billeder, tegneobjekter og indekser, f.eks. indholdsfortegnelser. Men rammerne har dog nogle visuelle begrænsninger, idet rammer altid er firkantede og noget klodsede at arbejde med.

Miklos Vajna fra Ungarn har på vegne af CloudOn implementeret kompleks tekst i tegneobjekter, så det fremover bliver muligt at indsætte indholdsfortegnelsen inde i en cirkel, eller sætte en tabel ind i en firkant med afrundede hjørner. Eller hvad med et diagram inde i en stjerne?

Det betyder desuden at teksten inde i tegneobjekter understøtter ændringshåndtering og kommentarer.

Implementeringen er i vid udstrækning kompatibel med Microsoft Office (DOCX o.s.v).

Men vi må altså vente til version 4.4, da vi for længst er forbi deadline for nye features til 4.3.

Læs mere: http://vmiklos.hu/blog/textbox.html

tirsdag den 1. juli 2014

LibreOffice og e-bøger (ePUB)

Der findes forskellige formater for e-bøger, og et af formaterne er ePUB, som er et åbent dokumentformat, som ikke kontrolleres af en enkelt leverandør, og som i udgangspunktet kan understøtte DRM (Digital rights management).

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/EPUB

Hidtil har den sikreste måde at danne EPUB-filer på, været med open source programmet Calibre ( Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Calibre_%28software%29 ).

Der har været gjort et par forsøg med at lave udvidelser til LibreOffice, men dog uden det helt store held. Enten virker de ikke, eller også er resultatet inkonsistent eller mangelfuldt.

Organisationen bag mange af de øvrige læse- og gemmefiltre, som hedder Document Liberation Project, har lavet første version af et ePUB-gemmefilter til LibreOffice.

Kilde: http://libregraphicsworld.org/blog/entry/document-liberation-project-announces-epub-exporting-tool og https://davetardon.wordpress.com/2014/06/22/introducing-epub-generator-for-librevenge/ .

Med lidt held i sprøjten kommer denne feature med i version 4.4, som forventes at blive frigivet omkring nytår.

Briterne skifter indkøbsstrategi

Storbritannien

Briterne har, lige som os i Danmark, oplevet en lang række skandaleprojekter inden for det offentlige. Desuden har de konstateret, at de store mastodontprojekter er alt andet end optimale. Blandt andet betyder store projekter, at mindre IT-leverandører ikke kan kvalificere sig til at byde ind på opgaverne, grundet krav til kapital og indtjening.
"Tidligere brugte vi rigtig mange kræfter på indkøbsprocessen og ikke så mange kræfter på det rigtige design af et system. Og så gik hele opgaven til en af de store leverandører. Problemet er, at du mister kontrollen over systemet, og at 90-95 procent af prisen reelt er overhead. Og når du gør det på den måde, har mindre firmaer ikke mulighed for at være med," 
Det forklarer Liam Maxwell, teknisk direktør i Government Digital Services (GDS) – briternes svar på Digitaliseringsstyrelsen til Version2. Og han fortsætter:
"Det har givet os utroligt store besparelser. Sidste år sparede vi omkring 500 millioner pund (cirka 4,7 milliarder kroner), og i år er det nok tættere på én milliard pund, vi vil spare (9,3 milliarder kroner)".
Og han fortsætter:
"Vores største udfordring har været den iboende tro på, at man skal igennem et stort udbud, og dermed vælge store firmaer, for at leve op til EU-reglerne. Men vi har skabt en platform, G-Cloud, som er en slags Ebay-auktion over opgaver, hvor både store og små firmaer kan byde ind på opgaverne.".

Kilde: http://www.version2.dk/artikel/saadan-aabnede-den-engelske-stat-smaa-it-leverandoerer-og-sparede-5-milliarder-67519

Derfor koder vi altid i open source

Skiftet til open source var faktisk en afledt effekt af kampen for at få bedre konkurrence, blandt andet ved at prøve at undgå de klassiske, store udbud, som kun store virksomheder har råd til at byde på.
"Alle nye løsninger bliver kodet i open source, og den primære grund er hastigheden. Så slipper vi for at sidde og skulle håndtere licenser til databaser. Når hastighed er afgørende, som det er for os, så er vores erfaring, at open source er meget bedre.".
I stedet for at sende hele opgaven ud af huset til en ekstern leverandør, er den britiske stat gået over til i høj grad selv at udvikle den grundlæggende arkitektur og så tilføje funktionalitet hen ad vejen. Liam Maxwell fortæller:
"Vi har insourcet kontrollen. I gamle dage ville du gå til et it-selskab, som ville levere det hele, men som også fik hele kontrollen. Vi har haft nogle eksempler, hvor leverandøren har begået en række fejl – men i sidste ende er det staten som kunde, der står med hele risikoen for projektet. Det er meget frustrerende, så den model flytter vi os væk fra," .
Et andet aspekt er økonomien på længere sigt, når et it-system eller en it-service er taget i brug og måske viser sig mere langtidsholdbar end ventet. Tidligere var der ikke fokus på driftsomkostninger og migrationsomkostninger i samme grad som i dag, fortalte it-direktøren.

"Når du ser på udgifter, skal du ikke bare se på, hvad det koster at købe, men også hvad det koster at drive, og hvad det koster at forlade. For en eller anden dag vil du skulle skifte videre til et nyt system. De gamle modeller så kun på, hvad noget kostede i indkøb,«.

Kilde: http://www.version2.dk/artikel/it-chef-den-britiske-stat-derfor-koder-vi-altid-i-open-source-67694