lørdag den 27. december 2014

LibreOffice konferencen

Når konferencen afholdes i Danmark har vi en vis fortrinsret mht. at holde oplæg.

Hvis nogen af nyhedsbrevets læsere har noget interessant at fortælle, så begynd allerede nu at planlægge det. Der er "call for paper" en gang i foråret, og så skal I bare sende bidrag ind. Som udgangspunkt afholdes alle oplæg på engelsk.

Jeg mener vi har noget at byde ind med, f.eks. vores håndtering af sprogværktøjer. Vi har også mulighed for at lave et indlæg om, hvordan vi håndterer og koordinerer oversættelsen. Dansk er faktisk et af de sprog, som er længst fremme mht. oversættelse.
Om konferencen: http://conference.libreoffice.org/

Er der læsere fra Grønland, Island  eller Færøerne?
Jeg ved der er tiltag i gang alle tre steder, og det vil være kanon godt, hvis vi kan fortælle noget om det. I LibreOffice er der stor interesse for de smalle sprog.

Er du programmøer?
Der kommer til at være rigtig god mulighed for at lære noget nyt. Hvis du er programmøer og har interesse for at lære at programmere LibreOffice, så vil der blive rig mulighed for det under konferencen. Det vil dog være en god idé at forberede sig, f.eks. ved at kigge på et par "easy hacks" først.

Om easy hacks: https://wiki.documentfoundation.org/Development/Easy_Hacks

Vil du certificeres?
Under konferencen vil der blive mulighed for at blive certificeret "Trainer" eller "Implementer". Hvis du underviser i LibreOffice eller er projektleder for et LibreOffice projekt, så begynd allerede nu forberedelserne. Jeg synes det vil være oplagt, at vi får certificeret mindst et par danskere under konferencen. Kontakt mig hvis du er interesseret.

Om certificering: http://www.libreoffice.org/about-us/certification/

torsdag den 25. december 2014

Kommuner hjælper kommuner i Finland

Flere finske kommuner er gået sammen om en kampagne, som skal udbrede kendskabet til brugen af open source software i kommuner i Finland. Det sker gennem organisationen Centre for Open Source Solutions (COSS).

Kampagnen støttes af "kunnat", som er sammenslutningen af kommuner og regioner i Finland.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/campaign-promotes-open-source-finland%E2%80%99s-towns

Stavekontrolden 2.2 og Retskrivningsordbogen af 2012

Artiklen er skrevet af Esben Aaberg.

Nu er det slut med at tage til Svejts og spise rostbøf med majonæse, og jogurt til dessert. Men til gengæld er det OK at gå ombord som bidragsyder.

Selv om jeg synes det er en ”fadaise!” at man nu kun kan bruge den temmelig udanske stavemåden mayonnaise, så prøver vi på at lægge os op af Retskrivningsordbogen, så derfor er der rettet/slette/tilføjet ca. 800 ord i henhold til Retskrivningsordbogen af 2012 i version 2.2 af Stavekontrolden.

Arbejdet med at tilpasse Stavekontrolden til de ændringer af opslagsord og bøjninger der blev introduceret i Retskrivningsordbogen af 2012 fortsætter, da vi kun er lidt over halvvejs.

I Retskrivningsordbogen af 2012 blev der introduceret flere sammenskrivninger af ord som fremfor og engros, men her undre det mig så at man ikke har medtaget ord som idag og iaften, da jeg ser det brugt rigtigt mange steder.

Et andet fokus område i Stavekontrolden 2.2 har været oprydning i ord der var markeret som stærkt bøjet, men reelt ikke er det 100%. Her er den ene type ord der har været ramt af en variabel der maks. kunne være 255 tegn, hvor f.eks. bestemt flertal i genitiv ofte manglede, et eksempel var størrelsesordnernes, som var blevet kortet af til størr. Typisk for disse ord har de enten flere stave- eller bøjningsmåder, eller helt uofficielle stavemåder. Uofficielle stavemåder slettes når de opdages. Den anden type er verber med dobbeltkonsonant f.eks. aftrappe med en normal svag bøjning ­r, ­de, ­t, for denne type er der kun tale om en mere skarp opmærkning som ingen forskel giver i stavekontrolleringen. Af identificerede forekomster er der for første type tale om ca. 145 ud af ca. 328, for den anden type ca. 359 ud af ca. 763.

Selvom der er slettet uofficielle stavemåder, er der totalt set kommet flere ord til, men på grund af den mere skarpe opmærkning er antallet af af linjer i dic­-filen blevet reduceret med over 7000 linjer. Over 3000 ord er enten blevet lagt ind eller ændret i forhold til version 2.1 af Stavekontrolden. De 3000 ord svare til ca. 3% af alle ord der er i ordbogen.

Udvidelserne til henholdsvis LibreOffice og Mozilla­produkterne Firefox og Thunderbird er tilgængelige nu. For de danske udgaver af programmerne til Windows og Mac, der vil versionen 2.2 følge med LibreOffice 4.4.0, og for Firefox der vil den følge med en version der p.t. er planlagt til 24. februar. For Linux-folket der er udgivelsestidspunktet ukendt, men som noget nyt vil vi prøve at bede om at få den opdateret, ved de distributioner hvor vi ved vi er repræsenteret.

Udvidelse til LibreOffice
Tilføjelse til Firefox

tirsdag den 23. december 2014

Bag scenen: Certificeringsprogrammet

Italo Vignoli
Hen imod årets slutning ønsker The Document Foundation at dele nogle af de opnåede resultater fra året der rinder ud.

Italo Vignoli, som står i spidsen for det nye LibreOffice certificeringsprogram, opsummerer hvad der er opnået i 2014 og afslører hvad der kommer til at ske i 2015.

TDF har i november annonceret et ambitiøst certificeringsprogram, som i første omgang kun er åben for ansøgninger fra medlemmer af TDF for så vidt angår certificering for migrering og undervisning. Den første personlige eksamination kommer til at foregå ved FOSDEM konferencen i Bruxelles den 31. januar og den 2. februar 2015. Ansøgningsfristen for eksamination ved FOSDEM er 16. januar 2015.

Næste gang der bliver mulighed for personlig eksamination bliver ved LibreOffice konferencen i Aarhus i september 2015. I den mellemliggende periode vil der om nødvendigt blive foretaget personlig eksamination som videokonferencer.

Foreløbigt er al materiale desværre på engelsk, men selve eksaminationen kan foregå på andre sprog, herunder dansk hvis der er danske ansøgere.

Certificering af udviklere foregår på en lidt anden måde, da det er Engineering Steering Committee (ESC) der forestår certificering af udviklere.

Links
Certificering: http://www.documentfoundation.org/certification/
Ansøgning: http://www.documentfoundation.org/certification/application/
Certificering af udvilere: http://www.documentfoundation.org/certification/developers/
Spørgsmål og svar: http://www.documentfoundation.org/certification/questions-and-answers/
Hvis du er i tvivl, skriv til certification@libreoffice.org:

torsdag den 18. december 2014

ODF i Storbritannien - hvor langt er de nået?

Storbritannien har valgt en og kun en standard for redigerbare dokumenter. Det har jeg skrevet om tidligere her:

http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/storbritannien-vlger-een.html
http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/den-egentlige-arsag-til-at.html

Hvordan går det så med implementeringen?

Ja det var på forhånd meldt ud, at implementeringen var en langvarig proces, men nu er de første resultater begyndt at dukke op. Det er DEFRA (Department for Environment, Food & Rural Affairs) som nu er kommet med en plan, hvor det forventes en seks måneders testperiode, hvor der blandt andet skal testes LibreOffice og on-line cloud løsninger, samt sikre at personalet bliver uddannet.

Derudover er det nødvendigt at afprøve hvordan LibreOffice arbejder sammen med Microsoft Office, idet Word fortsat indgår i dokumentflow'et som følge af integration med eksisterende fagsystemer.

Efter de seks måneders overgangsperiode, forventer ministeriet udelukkende at arbejde med ODF-dokumenter.

Kilde:
https://www.gov.uk/government/publications/defra-plan-software-for-open-document-formats
https://www.gov.uk/government/publications/defra-plan-software-for-open-document-formats/defra-plan-office-productivity-tools-for-handling-open-document-formats

onsdag den 17. december 2014

Google understøtter nu odf-formatet


Siden Google annoncerede at de vil understøtte odf-filformatet har der været meget begejstring. Og efter implementeringen har der været endnu mere begejstring.

Jeg er rigtig glad for at Google langt om længe implementerer understøttelse for odf, men jeg er noget skuffet.

For det første er jeg skuffet over at det først sker nu, og for det andet fordi implementeringen er elendig.

For adskillige år siden støttede Google arbejdet med at få odf godkendt som en åben standard, men efterfølgende var Google ligeglad. Deres forretning var simpelthen at holde både odf og ooxml/docx ude af Google Docs og beholde deres eget lukkede dokumentformat.

Implementering af god interoperabilitet er som sådan ikke svært, det tager bare hulens lang tid. Google kunne, hvis de ville, have implementeret odf for tre eller fire år siden. Men det ville Google ikke. Begge udbydere af proprietær software (Google og Microsoft) har gjort sig umage for at gøre interoperabilitet og samarbejde så besværligt som muligt, mens den eneste udbyder af åbne standarder (LibreOffice) forbedrer samarbejdsmulighederne måned for måned.

Hvad med implementeringen?
Jeg er personligt ikke imponeret. For det første fordi funktionaliteten er forskellig i forskellige browsere. Det bedste resultat opnår du, hvis browseren tilfældigvis hedder Chrome eller Chromium. Bortset fra udeblivelsen af sammarbejdsfunktioner som kommentarer og ændringsstyring, så fungerer det okay. Men egentlig kunne vi forvente at Google ville implementere samarbejdsværktøjerne som det første, for samarbejde er jo netop det der er Googles styrke i forhold til lokalt installeret software.

Hvis du bruger en anden browser, f.eks. Firefox, så fungerer håndteringen af odf helt anderledes. Hvis du har odf-dokumenter i Google Drive og vælger at redigere med Google Docs, så redigerer du ikke det oprindelige dokument, men opretter et nyt Google Docs dokument, som til gengæld påstår at det er et odf-dokument (filendelsen er odt, selvom det er et Google Docs dokument). Som konsekvens vil standard download formatet være ... docx, hvilket virker helt hen i vejret.

Google, prøv lige igen. Og denne gang skal I understøtte odf i stedet for at stjæle dokumenter fra odf. Og lad være med at tvinge brugerne til at benytte en bestemt browser. Det minder om browserkrigen mellem Netscape og Internet Explorer, hvor hjemmesider var "Optimere til [Indsæt browserens navn her]".

lørdag den 13. december 2014

Nye funktioner i kommende version 4.4

GENERELT

Der er indbygget en række nye skrifttyper i LibreOffice.

Brugen af Firefox temaer er forbedret.

På Windows er det nu muligt at underskrive PDF-dokumenter digitalt.

Lettere at forbinde til Sharepoint og OneDrive med CMIS.

Skalering af billeder sker nu som standard med samme proportioner, og det er konsistent på tværs af de forskellige moduler.

Generel kodekvalitet
Coverty har målt fejltætheden til 0,000.

Generelt om filformater
Flere forbedringer til understøttelsen af OOXML og Microsoft Office.
Der er mange nye filtyper for lyd og video, som understøttes af LibreOffice.
LibreOffice kan læse filer fra MacDraw, MacDraw II og RagTime for Mac (v. 2-3).

Brugergrænsefladen
Sidepanelet er nu standard, og Værktøjslinjerne "Standard" og "Formatering" er blevet ryddet op, og der er fjernet en del ikoner, som nu er implementeret i sidepanelet, hvorved de er overflødige i værktøjslinjerne.
Linealerne har fået et lidt 'lettere' udseende.
Skabeloner kan nu åbnes direkte fra 'Startcenter'.
Flere forbedringer til farvevælgere. Blandt andet husker LibreOffice de seneste farvevalg, og det er muligt at benytte farvepaletter fra f.eks. GIMP.
Flere værktøjer har fået en overhaling, f.eks. ikonet for punktopstilling, hvor du nu kan vælge hvilken punktopstilling direkte fra ikonet. Et andet eksempel er linjeafstand, som nu kan vælges direkte fra ikonet.
Dialogen "Indsæt specialtegn" er lettere at overskue.
Mange ikoner har fået nyt og mere moderne udseende.

HJÆLPEN

Der er kommet beskrivelser af en lang række nye regnearksfunktioner.

WRITER

Skabelon for hoveddokument.
Det er nu muligt at lave en skabelon for hoveddokumenter. Hoveddokumenter er en form for "overdokument" for flere underdokumenter, hvilket er særdeles praktisk, specielt hvis man arbejder med meget store dokumenter eller man er mange om at skrive i dokumentet på samme tid. Hvert kapitel er sit eget dokument, og hoveddokumentet samler de mange kapitler til den samlede bog. Og nu er det så også muligt at oprette skabeloner for hoveddokumenter.

Figurer kan have en tekstboks
Det betyder at en figur fremover kan indeholde avanceret tekst, og ikke bare simpel tekst. Det kan f.eks. være at du har brug for at formatere teksten eller oprette krydshenvisninger inde i en figur.

Forbedringer til sporing af ændringer
Flere forbedringer til brugergrænsefladen ved sporing af ændringer (track changes).

Listen med typografier i værktøjslinjen Formatering, har nu direkte mulighed for at opdatere eller redigere typografien.

Lettere og bedre brug af linjenummerering.

Forbedring af statuslinjen.

Navigator-bogmærker kan nu benytte alle tegn, som er accepterede URI-tegn.

Forbedringer til højreklik-menuen.

Lettere og mere intuitiv brug af skrivebeskyttet tilstand og redigertilstand.

CALC

Enkelte nye regnearksfunktioner tilføjet.

Konvertering af formelresultater til statiske talværdier.

Nye detaljer ved højreklik på arkfanerne.
Arkfanerne har fået et lidt andet udseende.

IMPRESS og DRAW

Forbedring af brugergrænsefladen for Mastervisning
Forbedring af funktionaliteten for Mastervisning
OpenGL overgange aktiveret på Windows
OpenGL forbedret på Linux, Windows og Mac OSX
Ny indsæt felt for sidetitel
Arver aktuel celleudseende, ved indsættelse af nye celler i tabeller
Dokumenter kan nu gemmes som skrivebeskyttet med et kodeord.
Draw understøtter baggrundsfarve for tekst i rammer og billedtekster.
Udskriv: Benytter den definerede papirstørrelse.
Forbedret mulighed for at zoome ud og ind vha. zoom-tilstand.
De vigtigste værktøjslinjer er belvet omorganiseret, så de mest anvendte funktioner er lettere at finde.
Draw kan importere filer fra Adobe PageMaker.

MATH

Bedre mulighed for at benytte farver i formler

Læs mere her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/4.4

onsdag den 10. december 2014

Lav gode skabeloner


Når din organisation skifter fra Microsoft Office til LibreOffice er det vigtigt at du tilbyder brugerne kode og robuste skabeloner. Hvis dine brugere skal bruge LibreOffice parallelt medMicrosoft Office eller hvis brugerne skal samarbejde med andre brugere, som benytter Microsoft Office, må du indrette skabelonerne, så de tager hensyn til behovet for samarbejde. I det tilfælde skal skabelonerne være ekstra robuste.
Hvorfor ikke bare åbne de gamle .DOT eller .DOTX skabeloner med LibreOffice og gemmer dem som .OTT?
Dette er netop et af de mest udbredte misforståelser. At producere skabeloner til LibreOffice er under ingen omstændigheder en konverteringsopgave: Det er at konstruere skabelonerne fra bunden ved hjælp af det bedste værktøj, nemlig LibreOffice. Hvis du vælger genvejen og konverterer Word-skabelonerne, får du store problemer senere.
Erfaringerne viser, at manglende interoperabilitet ofte skyldes skabeloner af dårlig kvalitet.
Et andet godt råd: Forsøg ikke at få LibreOffice til at ligne Word. Og forsøg ikke at få dine skabeloner til at ligne Word-skabeloner. Du kan ikke snyde dine brugere.
Hvis du kender en ekspert i Word er det måske ikke den rette person at sætte til at lave LibreOffice skabeloner. Du må ikke lade som om LibreOffice er Word. Det er det ikke.

Før du starter

Gør det på den smarte måde. Analysér dine eksisterende Word-skabeloner og find ud af, om de har noget til fælles. Identificer alle fællestræk og kategorisér skabelonerne i logiske ”familier”. Hvis du har flere forskellige brevskabeloner, benytter disse skabeloner sandsynligvis de samme skrifttyper.
Forsøg også at få fingrene i organisationens designstrategi eller design guidelines hvis en sådan eksisterer. Større firmaer og offentlige myndigheder har ofte et eller andet fra informations­afdelingen. Bedst er det hvis du har en designspecifikation fra et designbureau, med nøjagtige instruktioner om mål, farvekoder og skrifttyper.
Spørg den ansvarlige for Word-skabelonerne om at lave en PDF-version af hver enkelt skabelon, som du kan bruge som reference. Med en sådan reference kan du undgå senere diskussion om, hvordan det rent faktisk skal se ud. Du kan godt danne referencedokumenterne selv, men bedst er det, hvis du får den leveret sammen med de originale Word-skabeloner.

Tænk på hvem dine brugere er

Tro ikke at IT-afdelingen er de bedste til at definere kravene til skabeloner. For det første er det ofte ikke IT-afdelingen, der er de mest hyppige brugere af skabeloner. Personerne er desuden ofte udstyret med en forståelse for IT, der ligger over gennemsnittet, hvilket faktisk diskvalificerer dem som kravstillere. Kravene til funktionalitet skal komme fra de personer, som faktisk skal bruge skabelonerne i dagligdagen, og kravene til udseendet skal komme fra den afdeling, som har ansvaret for kommunikation. Så kan IT-afdelingen få lov til at bestemme, hvad filerne skal hedde.
Brugere er forskellige. Nogle brugere er højt kvalificerede, og har nærmest en uddannelse i kontorautomation, mens andre knap nok ved hvad tekstredigering går ud på. Dine skabeloner skal være så selvforklarende, at dine brugere kan finde ud af det. Nogle skabeloner er meget specielle og indeholder avancerede funktioner, men f.eks. brevskabeloner, bør være særdeles simple at bruge.

Opret en master

Når du har noteret alle fællestræk fra skabelonerne, og sorteret dem i kategorier, kan du begynde med at skabe en eller flere master-skabeloner. Masterskabeloner kommer aldrig til at blive brugt, men du kan bruge den til at opbevare og vedligeholde fællestræk fra dine skabeloner. Alt hvad der kan beskrives med typografier, skal oprettes som typografier i masterskabelonen. Hvis der siden kommer ændringer til disse fællestræk, kan du ændre det i masterskabelon og derefter indlæse masterskabelonens typografier til alle dine skabeloner. Det sikrer konsistens og letter administrationen.

Billeder og firmalogoet

Forsøg altid om du kan få fingrene i kildefiler til billeder i stedet for at hugge billederne fra Word-skabelonerne. Når du benytter originale kildefiler, undgår du kvalitetstab, når du skalerer og komprimerer billederne. Om muligt skal du skaffe billederne i et skalerbart vektorformat, f.eks. som SVG elller Photoshop kildefiler. På den måde, kan du selv generere billeder i præcis den størrelse og med den kvalitet, som du skal bruge. Et logo som ligger på hjemmesiden er f.eks. optimeret til internettet, hvilket blandt andet betyder høj komprimering, hvilket ikke egner sig til udskrivning af et brev.

Makroer

Gør hvad du kan for at undgå makroer. Mange skabeloner udviklet til Microsoft Office for måske ti år siden, har indlejrede eller kædede makroer for at opnår den ønskede funktionalitet. Brugen af makroer indbefatter en risiko for, at dokumentet en dag ender et sted, hvor makroerne ikke er tilgængelige, f.eks. fordi de ikke er tilgængelige, eller fordi makroerne er deaktiveret af sikkerhedsmæssige årsager. Brugen af makroer bør ikke være nødvendig med moderne kontor­programmer som LibreOffice.
Hvis du i dag har systemer af skabeloner som er afhængige af måske flere makroer, bør du overveje om den ønskede funktionalitet kan opnås helt uden at bruge kontorpakken som rammesystem. Sådanne systemer bør indarbejdes i dokumenthåndtering, sagsbehandling, CRM eller lignende system. Hvis du putter forretningslogik ind i komplekse systemer af skabeloner og makroer, løber du en risiko.

Interoperabilitet

At lave skabeloner, hvor dokumenterne kan bruges på tværs af LibreOffice og Microsoft Office er svært. Det forudsætter en masse ekstraarbejde, specielt når det kommer til test af skabelonerne.
Du skal huske at LibreOffice og Microsoft Office er to forskellige programmer, og benytter forskellige filformater. Konvertering mellem de to programmer bliver bedre for hver eneste version af LibreOffice, men er ikke perfekt og det bliver nok aldrig perfekt. Konvertering af dokumenter bør derfor altid være undtagelsen, og derfor er det per definition ikke en god idé at indstille LibreOffice til at benytte .OC eller .DOCX som generelt filformat.
Og round trip konvertering (gentagne konverteringer frem og tilbage)? Glem det. Det virker ikke og kommer aldrig til at virke.

Platformsuafhængige skabeloner

LibreOffice er platformsuafhængig, og det er muligt at bygge skabelonerne så de også fungerer på flere platforme, f.eks. Windows og Mac. De fleste organisationer har politikker for den slags, men det er altid en god idé at gøre sig lidt umage, for det er meget lidt der skal til. Og det kan vise sig, at en enkelt chef alligevel har købt sig en MacBook, selvom politikken ikke tillader det. Fidusen er, at hvis skabelonerne er platformsuafhængige, er de normalt bedre på tværs af LibreOffice og Microsoft Office. Skabeloner der kan bruges på flere platforme er i øvrigt ofte af højere kvalitet, end skabeloner der er bundet til f.eks. Windows.

Dilemmaet

Skal vi lave skabeloner til LibreOffice, så de ligner Word-skabelonerne præcist?
De fleste vil nok sige, at jo mere de ligner Word-skabelonerne, jo bedre er det. Men pixel-præcis efterligning er en misforståelse, og af flere årsager:
For det første: Er de gamle Word-skabeloner så gode som du tror de er? Måske er de, men sandsynligvis er de udviklet for mange år siden til en tidligere version af Microsoft Office. Så hvis vi efterligner de skabeloner, kommer vi måske til at arve en række gamle misforståelser og dårlig kvalitet. Så lad os benytte muligheden for at lave moderne, gode og robuste skabeloner, nu vi har muligheden. Vi får nok ikke muligheden igen foreløbigt.
En vigtig regel når dt kommer til interoperabilitet, så gælder det at jo mere tilpasning du laver, jo dårligere bliver skabelonernes evne til at kunne bruges på tværs mellem LibreOffice og Microsoft Office. Så arbejdet med at få skabelonerne til visuelt at ligne Micrsoft-skabelonerne, jo mere interoperabilitet mister du.
Forsøg at holde dig til standardværdierne.
Et eksempel:
Fodnoter i LibreOffice Writer ligner ikke tilsvarende fodnoter i Word. Til gengæld kan de som regel overføres frem og tilbage uden de store problemer, så længe du bruger standardindstillingerne. Hvis du derimod forsøger at tilpasse udseendet i LibreOffice, vil konvertering til og fra Word ikke fungere uden problemer.
Det samme gør sig gældende for andre avancerede funktioner for kontorautomation, f.eks. indholdsfortegnelser og stikordsregistre.
At lave gode skabeloner til samarbejde gælder ikke om at få dem til at ligne. Det gælder om at få dem til at fungere på tværs af de to programmer.

Billeder og objekter

Billeder, så som firmaets logo er centrale for enhver skabelon. Disse objekter er på den anden side det der gør det vanskeligt at lave skabeloner, der muliggøre acceptabel konvertering mellem LibreOffice og Microsoft Office. Et af de centrale problemer er objekternes præcise placering på papiret. Problemet er,at LibreOffice og Word har forskellige måder at forankre objekter på. Forankringen er det sted, objektet er placeret i forhold til. Hovedreglen for skabeloner i LibreOffice er, at objekter som skal placeres et præcist sted på papiret, altid bør forankres relativt ”til siden”. Objekter som skal gentages på flere sider, bør forankres ”til afsnit” i sidehoved eller sidefod, men udmåling af placeringen bør være i forhold ”til side”. Brug i øvrigt altid samme forankring for objekter, som logisk hører sammen. Det kan f.eks. være firmaet logo, som skal placeres sammen med tekstrammen med afsenderadressen. Kun hvis objektet skal være placeret relativt i forhold til f.eks. et afsnit, bør du brige forankring ”til afsnit”.

Værktøj

Generere indhold

Når du designer og afprøver skabeloner, skal du bruge noget indhold. Du kan bruge den indbyggede ”dummy tekst”, som du får skrevet, ved at skrive ”dt” efterfulgt af et tryk på F3. Alternativt kan du benytte en udvidelse til LibreOffice, som indsætter en passende mængde ”Lorem ipsum”-tekst”. Du finder udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/magenta-lorem-ipsum-generator

Word

Brug Word til at se hvordan de originale skabeloner ser ud og hvordan de fungerer. Brug helst samme version af Word, som skabeloner har været brugt sammen med.
Eksportér et referencedokument til PDF fra Word.

LibreOffice

Brug LibreOffice til at udvikle nye skabeloner i. Men før du begynder, bør du sætte dig grundigt ind i, hvordan LibreOffice virker. Du vil opleve, at de første skabeloner du udvikler, nok ikke bliver særligt gode. Men undervejs lærer du LibreOffice at kende, og du får erfaringer.
Jeg foreslår at du benytter samme operativsystem under udviklingen, som størstedelen af dine brugere kommer til at benytte skabelonerne med. LibreOffice er platformsuafhængig, men der er nogle små forskelligheder mellem de forskellige operativsystemer. Det sikreste er at bruge det samme operativsystem.

Sammenlign af resultatet

Sammenlign resultatet (som PDF) med referencedokumentet, som er genreret fra Word. Til det formål kan jeg anbefale programmet diff-pdf, som du kan bruge til sammenligning pixel-for-pixel af to PDF-filer.

Det sikrer at du har alle mål og placeringer helt præcise. Du kan finde programmet her: https://github.com/vslavik/diff-pdf