onsdag den 29. april 2015

LibreOffice konference - 'Call for papers'

Call for papers er nu annonceret, og jeg synes vi skal forsøge at få så mange danske bidrag med som muligt. Selv har jeg et indlæg på åbningsdagen, men det er mere sådan noget velkomstagtigt. Derudover arbejder jeg på et indlæg i forretningssporet.

Hvis andre har lyst til at byde ind, så kig forbi denne side: http://conference.libreoffice.org/2015/call-for-papers/

Vær opmærksom på, at konferencen er på engelsk.

tirsdag den 28. april 2015

LibreOffice konferencen søger sponsorer

LibreOffice konferencen 2015 afholdes i Aarhus 23. til 25. september. Vi skal bruge sponsorer til at finansiere konferencen.

Priser fra 7.500 til 37.500 kroner.

Læs mere her: http://conference.libreoffice.org/2015-da-DK/sponsor-da-DK/

Året Google Summer of Code


Også i år har LibreOffice en del projekter i Googles studenterprogram.Det bliver spændende at se resultaterne, som vil blive præsenteret på LibreOffice konferencen i Aarhus til September.


Title Student Mentors
Implement Apple Numbers import filter Anurag Kanungo David Tardon, Fridrich Strba
Improving Automated Error Checking Benjamin Ni Markus Mohrhard, Katarina Behrens
Rework the Expert Configuration dialog freetank Caolán McNamara
Haskell UNO Language Binding Jorge Mendes Michael Stahl, Stephan Bergmann
Cleanup internal drawing units in Calc Krisztian Pinter Jan Holesovsky, Markus Mohrhard
Dynamic Text Chaining and Hyphenation in Draw matteocam Fridrich Strba, Thorsten Behrens
Reuse Mozillas rolling update mechanism for LibreOffice Nathan Yee Jan Holesovsky, Jacobo Aragunde Parez
Finishing integration of Firebird backend Popa Adrian Marius libobase
Integrate gtktiledviewer into GNOME-Documents pranavk Miklos Vajna, Michael Meeks
Review of the sidebarand its functionality Rishabh Kumar Katarina Behrens, Philipz
Improve user experience with CMIS Szymon Klos Jan Holesovsky, Cedric Bosdonnat
More and Better Tests Varun Dhall Michael Stahl, Bjoern Michaelsen

Jeg vil senere komme ind på detaljerne i de enkelte projekter.

Læs mere her:https://www.google-melange.com/gsoc/projects/list/google/gsoc2015

mandag den 27. april 2015

LibreOffice 4.3.7 og 4.4.2 er frigivet

LibreOffice 4.3.7 og LibreOffice 4.4.2, som blev frigivet tidligere på måneden,  omfatter en sikkerhedsrettelse til CVE-2015-1774: OpenOffice HWP Filter Remote Execution og DoS-sårbarhed, hvor et problem i OpenOffices Hangul Word Processor (HWP) filter, gør det muligt for hackere at forårsage et denial of Service angreb (hukommelsesfejl og nedbrud) eller muligvis udførelse af vilkårlig kode ved at forberede særligt udformede dokumenter i HWP dokumentformat i versioner fra 1997 eller ældre.

Det anbefales derfor at opgradere til enten 4.3.7 eller 4.4.2.

De tekniske informationer om hvad der er rettet i de to versioner kan findes her:
4.3.7 : https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.7/RC1 (RC1)
 https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.7/RC2 (RC2).

4.4.2: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.4.2/RC1 (RC1)
 https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.4.2/RC2 (RC2)

lørdag den 25. april 2015

Bliv sponsor for konferencen

LibreOffice Konferencen er den årlige sammenkomst, for LibreOffice fællesskabet, og dette er femte gang (efter Paris, Berlin, Milan og Bern). Ved LibreOffice konferencen samles brugere for at netværke med  udviklere, designere, oversættere, dokumentarister, supportere og andre ambassadører, og for at høre seneste nyt fra LibreOffice.

Sponsorer inviteres til at deltage med den pakke, som passer bedst. Fast definerede sponsorpakker gør det muligt at præsentere virksomheden eller tekniske emner på LibreOffice Konferencen.

Før konferencen: sponsorer drager nytte af en række aktiviteter før LibreOffice Konferencen, herunder med logo og virksomhedsbeskrivelse på konferencens hjemmeside, en pressemeddelelse med sponsoraterne og sponsorerne nævnes under konferencens åbning.

Under konferencen - oplæg: sponsorer har mulighed for at præsentere virksomheden eller et teknisk emne som indlæg på konferencen, hvilket sker på lige vilkår med andre oplæg, og dermed kommer med i konferenceprogrammet og på konferencens hjemmeside.

Under konferencen - promotion: sponsorernes logo på en sponsortavle placeres tydeligt i alle konferencelokaler. Desuden får sponsorerne mulighed for at levere markedsføringsmateriale og gadgets til den officielle LibreOffice Konference mulepose.

Pauser og frokost: da pauser og frokost afholdes i det offentlige areal på biblioteket i Aarhus, er det IKKE muligt at vise sponsorernes logo og firmanavn i disse områder.

  Hovedsponsor Stor sponsor Mellem sponsor Lille sponsor
Pris € 5,000
DKK 37.500
USD 6.259
€ 3,500
DKK 26.000
USD 4.375
€ 2,000
DKK 15.000
USD 2.500
€ 1,000
DKK 7.500
USD 1.250
Før konferencen: Nævnt i pressemeddelelse Alle pressemeddelelser En pressemeddelelse Nej Nej
Nævnt i forbindelse med konferencens åbningstaler Ja Ja Ja Ja
Konference program 1 side reklameplads, nævnt med logo og beskrivelse på sponsorside 1 side reklameplads, nævnt med logo og beskrivelse på sponsorside ¼ side reklameplads, nævnt med logo og beskrivelse på sponsorside Nævnt med logo og beskrivelse på sponsorside
LibreOffice Konference oplæg Ja Ja Nej Nej
Promotion på stedet Eget banner i konferencelokaler samt logo på konferencebanner og andet tilgængeligt materiale Logo på konferencebanner og andet tilgængeligt materiale Logo på konferencebanner og andet tilgængeligt materiale Logo på konferencebanner og andet tilgængeligt materiale
LibreOffice Konference mulepose Et hvilket som helst materiale som leveres af sponsor Et hvilket som helst materiale som leveres af sponsor Flyers eller brochure som leveres af sponsor Flyers eller brochure som leveres af sponsor

Store sponsorer vil være mere synlige en mindre sponsorer. I alle tilfælde hvor logo vises, vil det ske på en sådan måde, at store sponsorer vil få tildelt mere plads og få vist et større logo.

Kontakt venligst en af disse personer hvis du er interesseret i at tegne en sponsoraftale.

René Lagoni Neukirch: rene-at-neukirch-dot-dk
Leif Lodahl: leiflodahl-at-gmail-dot-com

Kilde: http://conference.libreoffice.org/2015-da-DK/sponsor-da-DK/

torsdag den 23. april 2015

Holland: Parlamentet kritiserer regeringen for ikke at anvende open source

Det hollandske parlament har i forbindelse med gennemgangen af en række kulsejlede IT-projekter, vedtaget en resolution, der i stærke vendinger kritiserer regeringen. Kritikken går på, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på at gøre sig uafhængig af enkelte leverandører, som har opnået monopolstatus som leverandør.

Resolutionen lægger vægt på at anvendelsen af open source og i højere grad at leve op til reglerne om åbne standarder, kunne have gjort Holland mindre afhængig af enkeltleverandører.

Parlamentet har derfor aftalt at etablere en uafhængig organisation, som skal kontrollere de store centrale IT-projekter (Bureau ICT-toetsing, BIT).

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/dutch-parliament-vendor-dependence-too-high-cost

EU bør engagere sig i konkrete open source projekter

To videnskabelige studier som for øjeblikket er til høring i EU Parlamentet påpeger, at det vil være en stor fordel for Europa, hvis EU engagerer sig økonomisk i konkrete open source projekter.
EU bør finansiere initiativer, der øger sikkerheden og privatlivets fred i open source løsninger, og bør etablere certificeringsordninger for de væsentligste open source-programmer. Det anbefaler it-sikkerhedeksperter i to undersøgelser skrevet til Europa Parlamentet. De argumenterer for EU-finansiering af vigtige open source-programmer og for at EU skal finansiere fejlfinding, for at finde og løse sikkerhedsproblemer i open source-programmer.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/ep-study-%E2%80%9Ceu-should-finance-key-open-source-tools%E2%80%9D

tirsdag den 21. april 2015

LibreOffice til Android

Endnu en gang er der nyt fra udviklerne om LibreOffice til Android. Jeg har tidligere skrevet om emnet ad flere omgange her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/LibreOffice%20til%20Android

Som LibreOffice til PC, har LibreOffice til Android separate komponenter til forskellige opgavetyper. Versionen til Android kommer til at indeholde Writer, Calc, Draw, og Impress.

Alle komponenter har følgende features:
  • Tekstredigering vha. on-screen tastatur
  • Simpel tekstformatering med fed, kursiv, understregning og gennemstregning
  • Tekstmarkering ved at markere og holde markeringen (langt tryk)
  • Let størrelsesjustering af billeder ved at trykke for at markere, og derefter trække i håndtag i hjørnerne
  • Visning i høj kvalitet af en lang række filtyper, heribalndt ODF, OOXML, og MS Office filformater (både binære og rtf)
  • Tryk for at åbne en-screen tastaturet for hurtigt at skifte fra visning til redigering
  • Blød rulning mellem flere sider

Hvis du er interesseret i at vide mere om detaljerne, blandt andet om hvordan udviklerne kombinerer tre forskellige teknologier til at få løsningen til at fungere, eller hvis du vil læse flere detaljer om hvilke features vi kan forvente, kan du læse mere her: https://libreoffice-from-collabora.com/android-editor-prototype/


mandag den 20. april 2015

Næste version bliver version 5.0

Det er besluttet at næste version af LibreOffice kommer til at hedde 5.0.

Baggrunden er at der nu er godt gang i udviklingen af både versioner til Android og til browsere. Desuden vil der for første gang blive lavet en 64 bit version til Windows.

Der vil også komme en lang række funktionelle opdateringer, hvilket du kan læse mere om her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.0

En af de ændringer jeg glæder mig rigtig meget til at bruge, er ændringshåndtering i panelet



Der er fortsat gang ud moderniseringen af programmets layout, blandt andet et nyt ikonsæt, baseret på ikonsættet Breeze fra KDE og det sort/hvide ikonsæt Sifr er nu komplet.

mandag den 13. april 2015

ProjectLibre

ProjectLibre er et projektplanlægningsværktøj a la Microsoft Project, kodet i Java. Programmet er et skrivebordsprogram, og er som føle deraf, uden samarbejdsfunktioner.

Stifterne af projektet her annonceret en cloud-version af ProjectLibre samt et supplement, som kaldes Portfolio Project Management.

ProjectLibre er open source og findes til Windows, Linux og Mac.



ProjectLibre lægger i sin egen præsentation vægt på "komplet interoperatbilitet med Microsoft Project" samt brugergrænsefladen, som efterligner Microsofts "Ribbons".

Der synes at være nogen aktivitet blandt andet på projektets forum, men der er i 2014 kun udkommet en enkelt version af ProjectLibre.

Historie
ProjectLibre blev etableret i august 2012, som en forgrening af projektet OpenProj, som ikke synes at være aktivt længere.
Seneste version 1.5.9 af ProjectLibre er fra april/maj 2014.

Kilder
http://www.projectlibre.org
https://en.wikipedia.org/wiki/ProjectLibre
http://sourceforge.net/projects/openproj/

Styrker
Programmet synes at være det bedste bud på et alternativ til MS Project.
Gode diagrammer, herunder Gantt og PERT.

Svagheder
Programmet eksisterer ikke på dansk (kun engelsk).
Programmet håndterer ikke lokalisering korrekt, idet DKK visse steder vises som $.
Programmet er afhængig af Java, hvilket ikke synes at være en holdbar beslutning på sigt.
Det er ikke muligt at etablere en ressourcestyrke, som kan benyttes på tværs af projekter.
Dokumentationen er mangelfuld og ikke opdateret.

søndag den 12. april 2015

The Document Liberation

The Document Liberation blev dannet for et år siden som et underprojekt af LibreOffice, som skal håndtere den kode, som tager sig af import og eksport af "fremmede" dokumentformater.

Det har jeg tidligere skrevet om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/04/document-liberation-project.html

Ideen var at skabe et fælles sted, hvor a flere softwareprojekter kan samarbejde om at udvikle import- og eksportfiltre til kontorprogrammer. Samtidig skal integrationen gerne blive lettere når koden bliver samlet et enkelt sted.

Projektet ledes af Fridrich Strba og David Tardon, to mangeårige bidragsydere til LibreOffice.

I løbet af 2014 har medlemmer af projektet frigivet et nyt rammesystem, kaldet "librevenge", som indeholder alle dokument-interfaces og hjælpetyper. Med rammesystemet bliver kæden af afhængigheder mere simpel. De spåbegyndte desuden et nyt modul til import af Adobe PageMaker, kaldet "libpagemaker", som var resultatet af et Google Summer of Code 2014 projekt af Anurag Kanungo.

Eksisterende moduler er desuden blevet udvidet med flere formater som f.eks. "libwps" med Microsoft Works regneark og Database afy Laurent Alonso. Han arbejder lige nu med at udvikle et modul til import af regneark fra Lotus 1-2-3, som er et af de mest berømte regnearksprogrammer. Laurent har også tilføjet understøttelse af mere end tyve forskellige ældre Mac-formater til "libmwaw".

Udviklerne har lavet to eksport-moduler, nemlig "libepubgen" for eksport af ePub og "librvngabw" for eksport af Abiword. Lige nu arbejdes der på at forbedre import af Adobe Freehand ("libfreehand") og Apple Pages ("libetonyek").

Der er moduler til Corel WordPerfect (også grafik) og Corel Draw, Microsoft Works, AbiWord, Microsoft Publisher og Microsoft Visio, Apple Keynote, Adobe FreeHand, Aldus PageMaker, samt en lang række ældre Mac-formater og e-bogs formater.

Hver modul under The Document Liberation paraplyen eksisterer som individuelle projekter med egne programmører, egen release cyclus og planlægning.

Modulerne er naturligvis frigivet som open source, og kan derfor anvendes i andre open source projekter, og på den måde skal integration med fremmede dokumentformater kun laves en gang, hvorefter alle open source programmer kan få nytte af det.

Mere information: http://www.documentliberation.org.

onsdag den 8. april 2015

Microsoft imødekommer britiske myndigheder med ODF

Fra maj måned bliver det muligt for brugere af Office 365 at eksportere dokumenter i formatet ODF, ligegyldigt hvilket format de oprindeligt havde.

Microsoft har hidtil nægtet at understøtte ODF 1.2, idet denne version endnu ikke er endelig godkendt af standardiseringsorganisationen ISO. Men den britiske beslutning om alene at understøtte ODF, har åbenbart fået Microsoft på andre tanker.

Det ser desuden ud til at Microsoft nu ikke længere har de "indvendinger", som tidligere har forhindret Microsoft i at implementere fuld understøttelse. Et af argumenterne har været, at det ikke kunne lade sig gøre. Men man har som bekendt et standpunkt lige indtil man har et nyt.


Kilder
http://www.version2.dk/artikel/microsoft-imoedekommer-britiske-myndigheder-med-odf-til-office-365-135332
http://www.v3.co.uk/v3-uk/news/2402017/government-beats-microsoft-into-retreat-in-open-file-standards-battle

onsdag den 1. april 2015

Regneark eller tabeller i Writer

Denne artikel er skrevet i forlængelse af artiklen "Felter og formularer", som du kan læse her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2015/03/felter-og-formularer.html.

Tabeller i Writer fungerer stort set som komplette regneark med samme muligheder for at foretage både simple, men også komplekse beregninger. F.eks. er det ikke noget problem at beregne f.eks. sum eller gennemsnitsværdi af tal i andre celler.

Når din markør står i en tom celle, skal du blot starte beregningen med et lighedstegn, hvilket helt automatisk får værktøjslinjen Formel til at blive synlig.


Her kan du f.eks. skrive ordet ”sum” og med musen markere de celler, som du vil beregne summen for.


Klikker du på ikonet Formel [fx], får du vist en undermenu, hvor du kan finde en lang række forskellige beregninger, som du kan bruge. Det kan være nyttigt, hvis du skriver tilbud eller andre dokumenter, som primært er tekstbaserede, men hvor du har brug for at foretage beregninger.


Hvis du senere ønsker at redigere den indtastede formel, skal du placere markøren i cellen med beregningen, og så trykke på F2. Det får værktøjslinjen Formel til at vise sig igen.

Beregninger mellem flere tabeller

Du kan også henvise fra en tabel til en celle i en anden tabel (i samme dokument). Når du opretter din formel, skal du blot markere cellen eller cellerne i den første tabel. Formlen vil denne gang indeholde navnet på den første tabel, f.eks. =<FørsteTabel.C3>.

Beskyt formlerne

De celler, hvor der er formler, kan let beskyttes, således at du eller en anden bruger ikke fejlagtigt kommer til at fjerne eller ændre formlen. Marker en eller flere celler, højreklik og vælg Celle – Beskyt. Du kan efterfølgende ophæve beskyttelsen på samme måde: Højreklik og vælg Celle – Ophæv beskyttelse. Du kan evt. supplere ved at ændre baggrundsfarven for de beskyttede celler.

Pas på fejlindtastninger

Hvis du foretager beregninger, forudsætter du at der står et tal i cellen. Det kan gå galt, hvis du selv eller en anden bruger indtaster tekst i stedet for tal. Et eksempel kan være en pris, hvor der indtastes ”100 inkl. moms.”. I dette tilfælde vil beregningen ignorere indholdet, og beregningen vil derfor blive forkert.

I et regneark i Calc er det muligt med funktionen Data – Validitet, at sikre at en celle ikke indeholder andet end tal. Det er desværre ikke i Writer muligt at sikre at der i en celle ikke indtastes andet end tal.

Hent data fra et regneark.

Hvis du har brug for at hente data fra et andet dokument, f.eks. et regneark, kan du let gøre det. Du henter altid en hel tabel. I dit regneark markerer du de celler du ønsker at bruge i dit tekstdokument og kopierer (ctrl+c). I dit tekstdokument vælger du Rediger – Indsæt speciel (ctrl+skift+v) – DDE-kæde.
Du kan ikke indsætte data fra en celle i et regneark direkte til en celle i en tabel i Writer. Til gengæld kan du indsætte data fra regnearket i en selvstændig tabel, for efterfølgende at hente data fra den nye tabel med en formel. Den tabel du indsætter fra regnearket kan du evt. placere i en skjult sektion.

Diagrammer

Tabeller i tekstdokumenter kan, på samme måde som data i et regneark, benyttes til at lave diagrammer. Marker de celler i tabellen, som du ønsker skal indgå som datagrundlag, og klik på ikonet opret diagram. Dette vil føre dig til samme guide, som du bruger til at oprette diagrammer med i Calc.


Ændringer i tabellen vil automatisk afspejle sig i det tilknyttede diagram.

Tabelindhold i brødteksten

Hvis du gerne vil have tabelindholdet (tekst, tal eller beregningsresultat til at indgå i din tekst, kan du oprette en krydshenvisning. Du markerer først den celle, hvis indhold dø gerne vil vise et andet sted, og sætte en henvisning (med funktionen ”sæt henvisning”). Når du har gjort det, kan du et sted i teksten (uden for tabellen) tilsvarende indsætte en henvisning (med funktionen ”indsæt henvisning”), hvilket vil resultere i, at indholdet af den pågældende celle, nu vises i brødteksten.