søndag den 31. maj 2015

Bedre dansk stavekontrol

LibreOffice 5.0 udkommer med den nyeste version af dansk stavekontrol. Stavekontrollen blev frigivet i december 2014, og kommer altså nu med i installationspakken.

Kvalitetssikringen er fortsat et fokusområde, hvilket betyder mange rettelser. Det kommer også til at være gældende i kommende versioner.

Primær fokus i denne version har været tilpasninger af nye stavemåder introduceret i Retskrivningsordbogen fra 2012, hvor over halvdelen af de ord Dansk Sprognævn har lagt frem, nu er opmærket efter de nye stavemåder.

Over 800 rettelser i forbindelse med Retskrivningsordbogen af 2012.

Ca. 145 ord ud af 328 ord er blevet korrigeret for en fejl, der betød at de sidste former manglede.

359 verber med dobbeltkonsonant har fået en strammere opmærkning.

I alt er over 3000 ord er blevet ændret eller tilføjet.

Hvis du ikke kan vente til LibreOffice 5.0 udkommer, kan ud downloade ordbogen som udvidelse her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/stavekontrolden-danish-dictionary

mandag den 25. maj 2015

To gode udvidelser

Udvidelser er en måde, hvormed du kan udvide eller ændre LibreOffice på. Det svarer til plug-ins til Firefox og Chrome.

Der findes masser af udvidelser til LibreOffice, og jeg har selv lavet et par stykker af slagsen. Ofte har baggrunden været, at jeg selv har stået og manglet en eller anden funktion. Så har jeg lavet en makro eller et lille program der løser mit eget behov. Og så er der ikke langt til at pakke løsningen som OXT-fil, og lægge den på den fælles extension-børs.

Extension website: http://extensions.libreoffice.org/

Her kan du finde både udvidelser og skabeloner.

1) Gratis cliparts

Hvis du ikke allerede kender www.openclipart.org, så kan jeg fortælle, at det er en croud-sourcet bunke af sjove og spændende cliparts. Udvidelsen giver dig mulighed for at søge efter cliparts på openclipart.org og enten indsætte dem i dit dokument eller lægge dem i galleriet til senere brug.



Alle cliparts er gratis og uden restriktioner. De er frigivet under Creative Commons licens.

Du kan finde udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/openclipart-org-integration

2) Sludretekst

Jeg arbejder ofte med at udvikle skabeloner. Når skabelonerne skal testes, har jeg brug for noget tilfældig tekst. Dertil er lorem ipsum tekst genialt.

Med denne udvidelse kan du generere et passende stykke tekst, og indsætte det direkte i deit dokument. Teksten hentes fra www.lipsum.com.



Du kan finde udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/magenta-lorem-ipsum-generator

Kender du andre udvidelser, som du vil anbefale? Skriv til mig hvis du har fundet en udvidelse, som du synes at andre kan have nytte af. Også gerne hvis du har lavet udvidelsen selv.

onsdag den 20. maj 2015

LibreOffice til Android - nu med redigeringsfunktion


Arbejdet med at udvikle en rigtig LibreOffice-version til Android går fremad.

En version som kan vise dokumenter på tablet og telefon kan hentes fra Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.collabora.libreoffice

Hvis du gerne vil eksperimentere, og er lidt fingerfærdig, kan du hente en beta-version, hvor enkelte redigeringsfaciliteter er tilgængelige, kan du downloade og installere apk-filen her: http://dev-builds.libreoffice.org/daily/master/Android-ARM@24-Bytemark-Hosting/current/

For at få redigeringsfunktionerne aktiveret, skal du lige forbi indstillingerne, hvor du skal sætte App'en i "Experimental Mode".



Herefter er det bare at gå i gang...

Først lidt tekstbehandling:



Og lidt regneark:



mandag den 4. maj 2015

Frankrig følger Storbritannien med ODF

Frankrig er ved at revidere sin politik for interoperabilitet i regeringens IT-systemer. Det foreliggende forslag vil være et løft for Open Document Format (ODF), som den valgte standard for redigerbare dokumenter. De øvrige dokumentstandarder er TXT, PDF og PDF1 / A. Frankrig har offentliggjort et udkast til den nye politik, som er i høring indtil 15. maj.

Hvis Frankrig beslutter at fokusere på at bruge ODF for redigerbare dokumenter, følger de efter et anden europæisk land. Den britiske regering meddelte i juli, at alle statslige organisationer vil skifte til brug ODF for deres redigerbare dokumenter.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/france-interoperability-rules-boost-odf

Helsinki foretrækker open source

Den kommunale administration i Helsinki (Finland) vil fremover foretrække open source software frem for proprietære it-løsninger. Byrådet har nemlig vedtaget en ny it-strategi, som foretrækker open source når der udvikles eller idriftsættes nye softwareløsninger.

"Det betyder ikke at Helsinki skifter til Linux eller LibreOffice", fortæller en repræsentant for kommunen. Softwareløsninger vælges ud fra en vægtning af pris og kvalitet, og ved indkøb af it-løsninger vil byen ikke udelukke at der også i fremtiden vil blive valgt proprietær software.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/helsinki-prefer-open-source-it-solutions