tirsdag den 19. april 2016

Sjældent brugt: Sikkerhedsindstillinger

I LibreOffice findes en række sikkerhedsindstillinger som de færreste er opmærksomme på. Nogle af indstilliingerne er nemlig desværre gemt godt væk.

Hvis du vælger Funktioner - Indstillinger og derfra vælger LibreOffice - Sikkerhed, kommer du frem til et skærmbillede som du måske kender. Her kan du blandt andet sætte makrosikkerhed og andre indstillinger. Men hvis du klikker på Indstillinger, kommer du frem til endnu et skærmbillede med flere valgmuligheder.



Her kan du f.eks. bestemme at personlige oplysninger skal fjernes fra dokumenter, og at du ønsker at blive advaret hvis der er registrerede ændringer, skjulte informationer eller kommentarer.

mandag den 18. april 2016

München har analyseret og vurderet IT-problemerne

Der har i flere omgange været historier om hvordan byen München har skiftet til open source software, og at det har givet flere problemer end hvad der er acceptabelt. Det har jeg skrevet om i flere artikler her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/M%C3%BCnchen

Men der har været store problemer, det afslører en rapport fra konsulentfirmaet Accenture. Rapporten afslører at der er problemer, men at problemerne ikke stammer fra beslutningen om at benytte open source software frem for proprietære programmer.

Årsagen skal nærmere findes i, at byen ikke har helt styr på hvilke programmer der reelt skal bruges, og der er simpelthen for mange programmer at vælge imellem. Og så er opsætningen for de forskellige brugere uensartet, hvilket gør det vanskeligt for IT-afdelingen at vedligeholde programmerne.

Rapporten anbefaler at IT-afdelingen begynder en konsolideringsfase, hvor der bliver ryddet op i IT-infrastrukturen og i den anvendte software.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/150878

Sjældent brugt: Konstant beregning i Calc

Vidste du at det er muligt at vise en konstant beregning af markerede celler i Calc?

Nederst i statuslinjen kan du f.eks. få vist summen af de celler du til enhver tid markerer. Vælger du andre celler at markere, vil beregningen straks ændres til at vise resultatet af de nye celler.

Ved at højreklikke på statuslinjen kan du vælge hvilken beregning du til stadighed ønsker at se resultatet af.





lørdag den 16. april 2016

Nyt i 5.2: Nye regnearksfunktioner

Med den kommende LibreOffice 5.2 kommer vi til at møde nogle helt nye regnearksfunktioner.

Der er tale om en helt række af PROGNOSE-værktøjer:
FORECAST.ETS.ADD*, FORECAST.ETS.MULT, FORCAST.ETS.SEASONALITY*, FORECAST.ETS.PI.ADD*, FORECAST.ETS.PI.MULT, FORECAST.ETS.STAT.ADD* og FORECAST.ETS.STAT.MULT.

Ikke alle funktioner har fået danske navne endnu.

Prognoseberegningerne benytter Holt-Winters algoritmer.

De funktioner som er markeret med * er implementeret med henblik på interoperabilitet med Microsoft Office 2016.

Læs mere: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.2#New_spreadsheet_functions
Læs om Holt-Winters algoritmer: https://en.wikipedia.org/wiki/Exponential_smoothing

Hollandsk politiker vil have et open source ressourcecenter

Medlem af det hollandske Parlament Astrid Oosenbrug mener at der bør etableres et open source ressourcecenter i Holland. Hun mener at centraladministrationen mangler grundlæggende viden om open source, hvilket hun mener har negativ betydning for Hollands mulighed for at udnytte potentialet i open source.

Forslaget er kommet frem, efter at den hollandske styrelse for digitalisering har udgivet en rapport, som er negativ stemt overfor øget brug af open source. Astrid Oosenbrug mener at rapporten har flere faktuelle fejl, og overhovedet ikke tager stilling til den forskning, som påviser positive effekter ved brug af open source.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/150836

Det italienske parlament er vært for en debat om open source

Italiens Parlament er vært for en offentlig debat om mulige reguleringer af open source software, åbne standarder, åbne data og 'open government'.

Debatten arrangeres af Mirella Liuzzi, fra 'Five Star Movement, et parti som blandt andet forsøger at gøre den italienske administration mere åben og borgervenlig.

Hun udtaler: "Tilgangen med 'open culture' er essentiel i politik og i alle aspekter af videnskab."

Kidle: https://joinup.ec.europa.eu/node/150850

mandag den 4. april 2016

Nyt i 5.2: Tilpas højreklik-menuen

LibreOffice 5.2 forventes frigivet i august måned, men allerede nu er det muligt at kigge på nyhederne. En foreløbig oversigt over nye funktioner kan findes her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.2 .

Du kan i øvrigt deltage i en bug hunting weekend, hvilket du kan læse om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/03/libreoffice-52.html

En af nyhederne i version 5.2 er muligheden for at tilpasse indholdet i højreklik-menuen. Det er den der på engelsk hedder "context menu". Når du f.eks. højreklikker i en tabel, ser du en menu, som indeholder funktioner, som er relevante for tabeller.

Nu får du altså mulighed for selv at tilpasse indholdet, lige som du selv kan tilpasse indholdet af menuer, værktøjslinjer og genvejstaster. Det foregår under menupunktet Funktioner - Tilpas (Tools - Customize).

Der er mange menuer at vælge i mellem, men hvis du f.eks. vælger "Text", kan du manipulere indholdet af højreklik-menuen for almindelig tekstredigering. I eksemplet herover har jeg øverst tilføjet funktionen "Cross-reference" fordi jeg ofte benytter den funktion. Desuden har jeg tilføjet to af mine egne makroer, nemlig "Insert Lorem" (indsætter noget sludretekst) og "OpenClipart" (søger og indsætter cliparts fra www.openclipart.org).

Resultatet kan du se her:

Når jeg højreklikker et sted hvor der er tekst, vises menuen, som nu indeholder mine egne funktioner. Cross-reference er en indbygget LibreOffice funktion som jeg gerne vil have dubleret her i højreklik-menuen, og de to øvrige er altså mine egne makroer som jeg også gerne vil se i denne menu.

På samme måde kan du tilpasse indholdet af menuer, værktøjslinjer og genvejstaster.

fredag den 1. april 2016

Foredrag i Sønderborg

I denne workshop/foredrag vil Leif Lodahl tage et kig på den samlede brugergrænseflade i LibreOffice og få fat i nogle daglige opgaver i kontorpakke
Vi vil også tage et kig på et par af de brombær kompliceret, men meget praktiske funktioner
Demonstrationerne vil primært være i teksteditoren Writer og Calc regneark.
Foredraget foregår Lørdag den 30. april 2016 mellem 13:00 og 17:00
Bakkensbro Akttivitets og Kultur Center
Bakkensbro 6]
Ullerup
6400 Sønderborg
Ved samme lejlighed vil Ole Tange holde et oplæg om om Digitalt Selvforsvar.

Dette arrangement afholdes af AlsLUG, og dette er første gang de deltager i "Linux Presentation Day", som en udvidelse af foreningens normale aktiviteter.

Læs mere her: http://linux-presentation-day.dk/index.php/Sønderborg
Om foreningen Alssund Linux User Group: http://alslug.dk/