tirsdag den 21. marts 2017

Pivottabeller (tre)

Denne artikel er fortsættelse af artiklerne her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2017/03/pivottabeller.html og her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2017/03/pivottabeller-fortsat.html

Lad os prøve at analysere lidt på, om der er sæsonudsving i omsætningen. Vi tilføjer en ny kolonner, f.eks. til højre, og beregner hvilken måned ordren er kommet. Formlen er =MÅNED(A2) for række 2. Formlen kopieres ned, så alle rækker beregnes. På denne måde tager vi stilling til sæson ved måneder, uden at tage højde for hvilket år.

Nu opretter vi en ny pivottabel, igen ud fra markering af alle data.

Kolonnefelter: Produkt
Rækkefelter: OrdreMåned
Datafelter: Antal (sum)



Vi kan endda danne et diagram, som illustrerer sæsonudsving per produkt:



Lad os også kigge på prisudviklingen for hvert produkt.
Vi tilføjer lige en ekstra kolonne, som angiver hvilket år ordren er fra (Formlen er =ÅR(A2) ).

En ny pivottabel med disse indstillinger:
Kolonnefelter: Produkt
Rækkefelter: OrdreÅr og OrdreMåned
Datafelter: Stykpris (Middel)

Læg mærke til at vi denne gang ikke er interesseret i summen, men gennemsnittet. Det ændrer du ved at dobbeltklikke på Sum - Stykpris og vælger Middel.



Også her kan vi lave et diagram: